Niccolò Machiavelli
Niccolò Machiavelli (1469–1527) var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker. Fra 1498-1512 var Machiavelli i tjeneste i den florentinske republik, hvilket gav ham mulighed for at følge den intrigefyldte italienske småstatspolitik og iagttage fyrster og feltherrer på nært hold. Efter en statsomvæltning, blev han afskediget og forvist fra Firenze.
I de følgende år skrev han hovedværkerne FYRSTEN og DRØFTELSER AF DE FØRSTE TI BØGER HOS TITUS LIVIUS og et større antal skrifter af historisk, militær og skønlitterær karakter. Hans komedie MANDRAGOLA fra 1520 spilles stadig.