
Joakim Kruse Lykke
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Ekstra Bladet
Joakim Kruse Lykke debuterer med en lille hjerteknusende digtroman. (…) Det er et minimalistisk værk. Selvom det har fået genrebetegnelsen roman på forsiden, er det ikke en klassisk roman, nærmere en digtroman. De fleste af teksterne er blot et par linjer lange - nogle af dem kun et par ord. Men smerten er elektrisk dirrende i de koncise tekster (…) Der er mange både rørende og smukke linjer om sygdommen, døden og - størst af alt - kærligheden.
Kristeligt Dagblad
Joakim Kruse Lykke debuterer med en stærk roman om mennesker ramt af sorg. (…) Når man har læst Et sted at være mor sidder man ikke bare tilbage med en klump i halsen, men også med en stærk fornemmelse af, at man er blevet lidt klogere på, hvad det vil sige at være et menneske ramt af sorg. Det skyldes ikke bare, at han har viljen til at konfrontere livet, når det gør ondt, men også at han i store dele af bogen udfolder en særlig sans for at indfange det i en prægnant form, som gør følelser og erfaringer synlige og ikke mindst mærkbare for os. (…) en nænsom og sitrende poetisk prosa (…) billeder og udsagn, som bogen er rig på, sætter sig fast og giver stof til eftertanke og mulighed for i et intenst øjeblik at lytte til den sørgende og få en dybere indsigt i hans tanker, følelser, handlinger og kropslige oplevelser.
Politiken
Et sted at være mor fra handler om sorg og tab og om intimiteten mellem mor og barn, hvor forholdet til den døde bliver ved at leve og udfolde sig. Også derfor er Joakim Kruse Lykkes debutroman en bedrift. (…) Syntaksen er opbrudt og særegen, men efter nogle sider står det klart, at det ikke mindst er syntaksens fortjeneste, at sorgen trænger så stærkt frem. Man gentager for at udsætte tabet. (…) Joakim Kruse Lykke tegner venskaber, kæresteforhold og familiebånd med enkle midler og stor følsomhed for, hvordan sorg og sygdom påvirker de nære relationer.