Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen (f. 1975) er historiker og arkivar ved Arbejdermuseet.
Han har i mange år beskæftiget sig med kommunismens historie gennem arkivarbejde, udstillinger og publikationer.
I 2011-2013 var han én af hovedkræfterne bag det af Carlsbergfondet støttede projektet Komintern og de danske kommunister, der i samarbejde med Det Russiske Statsarkiv for Socio-Politisk Historie i Moskva digitaliserede og tilgængeliggjorde de danske personsager i Kominterns arkiv samt udgav antologien Komintern og de dansk-sovjetiske relationer (2012) og kildesamlingen Danske Moskvakadrer i Stalintiden (2013). I 2017 stod han bag den anmelderroste udstilling på Arbejdermuseet Revolution. Oktober 1917 og en vandreudstilling om Hermod Lannungs russiske forbindelser i samarbejde med Hermod Lannungs Fond og Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg.
Jesper Jørgensen har skrevet en lang række artikler om det danske kommunistparti, danske kommunister, kommunismeforskning, dansk-sovjetiske relationer og den russiske Oktoberrevolutions indvirkning i Danmark, ligesom han er medlem af det historiske tidsskrift Arbejderhistories redaktion.
I 2019 var han medforfatter af Den Røde Underverden - hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige.
Jesper Jørgensen er opvokset i Grindsted og bor til daglig i Søborg.