
Gustav Valdemar Strange
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Weekendavisen
Debutanten Gustav Valdemar Strange kan sige vigtige ting om eksistentielle overvejelser uden at hæve stemmen. (…) Til alle dem der vil forlade mig – genrebetegnet som »Ballader« – er en gedigen digtbog, på én gang skrevet som selvbiografi (må vi antage) og selvhjælp og et forsøg på at formulere et svar på spørgsmålet: Hvordan skal man leve sit liv? Eller måske bare komme overens med det. (…) teksten bevæger sig afsted i sin egen utvungne stil. Det er simpelt, ja. Men også en sejr for det simple. Som man siger, har det stille vand den dybe grund, og en smertelig sætning som »Jeg ville få offerets blege, men smukke glød« er jo decideret rørende. (…) Gustav Valdemar Strange afbanaliserer det banale og skriver klogt og godt i et ligefremt lyriksprog, som er renset for det prestigiøse, men mættet med virkelighed.
Kristeligt Dagblad
Debutanten Gustav Valdemar Stranges digte er fyldt med smerte og utilpassethed, men imponerer ved deres autenticitet, sensibilitet og udtrykskraft. (…) 179 sider digte i dynamisk talesprogsstil (…) Generelt møder vi et jeg, der har en fabelagtig evne til at sanse og beskrive sin dagligdag (…) god, slagkraftig og gribende lyrik er der kommet ud af denne optik, der midt i sin smerte og angstfyldte fastlåsthed rummer en imponerende autenticitet, sensibilitet og udtrykskraft.
Jyllands-Posten
Gustav Valdemar Strange skriver rørende og humoristisk om at vokse op i et hjem uden et fælles sprog for de svære følelser. (…) Til alle dem der vil forlade mig stiller på en original måde nogle evigtgyldige spørgsmål, som kan berøre ethvert menneske. (…) Nu glæder jeg til at læse næste udgivelse af Gustav Valdemar Strange.