Elias Sadaq

Med den stærke digtsamling Djinn cementerer Elias Sadaq sin plads i det litterære landskab og retten til at være queer og muslim. (…) min første gennemlæsning af Djinn efterlod et meget stærkt indtryk, som vil blive siddende i lang tid. Da jeg efterfølgende slog flere af ordene op, mit arabiske er ikke stærkt, åbnede det nye betydningslag i flere af digtene. Med Djinn er Elias Sadaq for alvor trådt ind i vores bevidsthed, og jeg glæder mig til at læse mere fra hans hånd.

Elias Sadaq skriver debatskabende digte (…) Djinn er lidt af et knytnæveslag. En fortælling om at være homoseksuel og queer i et islamisk trossamfund, en drøm om at ”danse rundt i kjole og bare fødder”, en drøm om kærlighed. Alt dette udfolder sig, imens vold, sorg, lidelse, ømhed og sæd drypper ned langs siderne. Det er ikke for de blufærdige, men projektet er både modigt og ærværdigt (…) Når digtene er bedst, er de virkelig gode. Og når de er grummest, er de svære at ryste af sig (…) for nogle læsere kan digtene måske være det spejlbillede, det unge digterjeg i sin tid savnede – og dermed tror jeg, at missionen er fuldført.