David Servan-Schreiber
David Servan-Schreiber, født i Frankrig, senere bosat i Canada og USA, var læge og professor i klinisk psykiatri og neurovidenskab. Han var desuden forfatter til flere bøger og arbejdede indgående med en holistisk tilgang til kræftbehandling, hvor han kombinerede det bedste fra konventionel medicin og alternativ behandling. I 1992 blev han diagnosticeret med en dødelig kræftsvulst i hjernen, men overlevede og blev helt rask, bl.a. ved at leve efter sin egen bogs principper, indtil han for få år siden døde af en ny og aggressiv kræftsvulst. Han nåede at lave en revideret udgave af Anticancer, der indeholder den nyeste viden og forskning på området.