Daniel Dencik
Daniel Dencik, f. 1972, debuterede i 1998 med digtsamlingen Lyn på en motorvej. Han har senest udgivet nekrologen Via katastroferne (2012), som blev nomineret til Politikens Litteraturpris, romanen Anden person ental (2014) og novellesamlingen Grand Danois (2016), der er nomineret til Læsernes Bogpris.
Daniel Dencik har også instrueret dokumentarfilmene Moon Rider (2012) om en ung cykelrytters liv, Ekspeditionen til verdens ende (2013) om en ekspedition til Nordøstgrønland, portrætfilmen Tal R: The Virgin, som modtog Robertprisen 2014 for årets korte dokumentar, samt spillefilmen Guldkysten (2015) om danskernes slavehandel i Dansk Guinea, Vestafrika.
Daniel Dencik har tidligere skrevet om cykling for flere danske aviser.
Foto: Robin Skjoldborg, 2016