
Bjørn Brandenborg
Bjørn Brandenborg (f.1991) er født i Svendborg. Udover et par afstikkere har han boet i Rudkøbing og er i dag tilbage i Svendborg. Han er gift og far til to døtre på 2 og 3 år. Bjørn er bachelor i politik og administration og har tidligere arbejdet som organisator i 3F Sydfyn. Siden 2019 har han siddet i Folketinget for Socialdemokratiet valgt i Fyns Storkreds, hvor han i 2022 fik det højeste personlige stemmetal. “Det, de kalder udkant, kalder vi hjem” var essensen af hans valgslogan.
I efteråret 2024 er han aktuel med bogen Det de kalder udkant kalder vi hjem - yderområder, købstæder og det aparte København, der er skrevet i samarbejder med journalist og debattør Lars Olsen.
Foto: Kasper Løftgaard, 2024.
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Altinget
Bogen fortjener at blive læst, og forfatterne fortjener at blive kaldt ud til debatter om de alvorlige udfordringer, den beskriver: Hvordan bevarer vi et land i balance og hindrer forskellene i at vokse sig større, som de har gjort i løbet af den seneste generation.
Jyllands-Posten
Uanset partiforhold kan man læse Det de kalder udkant som endnu et interessant forsøg på placere det store folke-, arbejder og regeringsparti som samlende centrum i et Danmark under forandring.
Men den bedste grund til at læse bogen er ikke dens svar, men de spørgsmål og udfordringer den konfronterer. De, der kommer til syne i optegningen af et nyt, dansk klasselandskab.