
Bent Jensen
Indre Missions Tidende
Bent Jensens erindringsbog anbefales som en kilde til den moderne, politiske danmarkshistorie, og som et stilfærdigt vidnesbyrd om, hvad en opvækst i Indre Mission kan betyde.
Kulturinformation.org
Denne bog gør os alle lidt klogere på, hvad der skete på vore breddegrader før, under og efter den kolde krig. I særdeleshed i Sovjetunionen, men også i Danmark i relation til Sovjetunionen. Set i lyset af hvad der sker i disse tider, er MODLØBER en god historisk kilde, som ikke blot er et partsindlæg fra Bent Jensens side, men underbygget historiefortælling. Absolut nødvendig læsning for at kunne forholde os til vores historie og forståelse for tingenes (politiske) tilstand.
Jyllands-Posten
Bent Jensen er modløber i medløbernes land (…) Konflikterne ulmer stadig på mindst hver anden side. (...) Bent Jensen beskriver detaljeret barndommen i Kjellerup, alle holdepunkterne, alt fra lærere til drengebander, det skal med, det er tydeligt, et interessant tidsbillede, men mest interessant ved den betydning, det tillægges af forfatteren. (...) Hvorfra kom modet til at bryde ud, ændre retning? Spørgsmålet lader sig vel ikke sådan besvare med få ord, men at det har krævet mod, er der ingen tvivl om. Måske den form for mod, som man slet ikke reflekterer over. Det mod, der gør erindringerne virkelig værd at læse.