
Benjamin Koppel
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.




Weekendavisen
Jazzmusikeren Benjamin Koppels charmerende spændingsroman om danske jøder i det 20. århundrede har oplagt bestsellerpotentiale.
Det er noget af en debutroman, jazzmusikeren Benjamin Koppel smækker på disken i dag: En 509 sider lang episk roman, som i en uhørt detaljerigdom gengiver danske jøders historie i et brag af en slægtsfortælling. Intrigen er usædvanligt velkomponeret. Sprogligt er det hele brandgodt skrevet. Historien er både vedkommende og højaktuel. Den er spændende og hæsblæsende som en thriller, fuldfed og sød som en fransk dessert, lun og underholdende som en virkelig god søndagsserie på DR. Sagt lige ud: Den er helt umulig at slippe, når man har læst bare den første side (…)
I romanen er der både et politisk og ligestillingsmæssigt spor, som på sin vis er selvstændige hovedtemaer sammen med flygtningeproblematikker og integrationskonflikter. Kunststykket er, at bogen formår at være både vedkommende, politisk, feministisk og insisterende - uden at det falder i en grøft til hverken den ene eller den anden side.
Information
Imponerende debutroman om et kvindeliv ofret for familien (…) Replikkerne sprudler, og man hygger sig som læser i Benjamin Koppels imponerende debutroman (…) Benjamin Koppel udfolder sin fortælling med humor og omsorg for den jødiske litteraturtone, som er en læsefryd i sig selv (…) Med flotte replikudvekslinger har Benjamin Koppel skrevet en tragikomisk roman om pligt og passion (…) Sikken debut. Sikken integrationsroman. Og sikken glæde at se en mandlig forfatter i oprør mod en urimelig kvindeskæbne.
Dagbladenes Bureau
Jeg har lige læst en forrygende god bog, grædt, leet, været voldsomt vred, henrevet og, ja, været hele følelsesregistret igennem; på samme måde som når man lader den store klassiske musik overvælde én. Annas sang er virkelig en smuk adagio. (…) Det hele fortalt behændigt og medrivende (…) Karakteristikkerne af bogens mange personer er troværdige og interessante, men kun en gennemmusikalsk forfatter kan have en så hjertegribende indsigt i den komplekse personlighed Hannah, hvis motto var: ”Kærlighed og Kunst”.