
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Berlingske
Folkloristisk spøgelseshistorie, almueroman og sprogekvilibrisme i ét – vi danskere kan være rævestolte over at have en forfatter som Marstrand-Jørgensen til at formidle vores historie!
Kristeligt Dagblad
Jeg har sjældent været så gennemgribende bevæget af en roman, som jeg var, mens jeg læste Anne Lise Marstrand-Jørgensens slående smukke Ræveår (...) Ræveår får mig til at tænke på Martin A. Hansens Løgneren (1950) og er af samme tidløse litterære kaliber, som klassikere er gjort af. Det er ikke bare øsamfundet og den melankolske grundstemning, der giver mindelser om Hansen, men også det smertelige spor af usagthed og fortielser, der løber gennem begge bøger.
Jyllands-Posten
I en nutid, hvor vi konstant måles på, hvor lykkelige vi er, rummer Ræveår et befriende budskab om, at fællesskab og gensidig omsorg er de vigtigste forudsætninger for at få livet til at hænge sammen. Nogle gange er lykke bare fravær af ulykke.
Det isolerede øliv og forsøget på at overleve kampen mod naturens stædige angreb er et tema i mange stærke danske romaner. Tænk på Hans Kirks uopslidelige klassiker Fiskerne, Carstens Jensens bestseller Vi, de druknede eller Ida Jessens anmelderroste Kaptajnen og Ann Barbara - blot for at nævne nogle stykker. Det er alle bøger, hvor forfatterne tror så meget på deres idé og læserens intelligens, at de ikke behøver at bløde melankolien op med malplaceret humor eller overdreven jagt på handlingseffekter.
Det er den perlerække af litteratur, Anne Lise Marstrand-Jørgensen med sin godt 400 sider lange skæbnefortælling om kvinderne på Læsø bevæger sig ind i på fineste vis.
Man kan kun håbe, at hun fortsætter fortællingen, så vi kan følge det videre liv hos hverdagsheltinderne langt ude i havet.