Alexander Mayah Larsen

I en række fortællende, mundrette rytmiske digte får vi historien om baba (…) Enkelt og kortfattet giver digtene et tankevækkende billede af en integrationsvilje, der nedbrydes af den danske fremmedfjendtlighed. (…) Bemærk versenes karakter af opremsning, som er et tilbagevendende stilistisk træk, der giver rytme og et touch af humor. Således har jeg en svaghed for de digte, der giver den fuld gas på opremsningen og næsten bliver konceptuelle. (..) Digtene udgør både et nuanceret og oplysende indslag i debatten om indvandring og integration og et kærlig-kritisk faderportræt, der hverken bliver sentimentalt eller bittert.