Albert Camus
Albert Camus (1913-1960) var fransk-algiersk forfatter. Han voksede op under fattige kår i Algeriet, men tog til Frankrig i 1940 for at slutte sig til modstandsbevægelsen. Her blev han journalist og senere redaktør på undergrundsavisen Combat, og lærte herigennem Jean-Paul Sartre at kende.
Som eksistensfilosofisk tænker, engageret skuespil- og romanforfatter, essayist, journalist og teatermand satte Camus et afgørende præg på efterkrigstidens kulturelle liv. Camus debuterede med romanen DEN FREMMEDE i 1942, samme år udkom essayet SISYFOS-MYTEN, der med sin beskrivelse af eksistentialisme og absurditet er en hjørnesten i Camus' forfatterskab. Et andet hovedværk er FALDET fra 1956, som udstiller det moderne menneskes ansvarsløshed og hykleriske trang til at retfærdiggøre sig selv.
Albert Camus fik Nobelprisen i litteratur i 1957. Han døde i et biluheld i 1960.