Læs Andreas Mogensens forord til SIRIUS TUR-RETUR
I SIRIUS TUR-RETUR fortæller Anders Kjærgaard om, hvordan man kommer igennem den fysisk krævende rejse gennem polarnætter, snestorme og 45 minusgrader. Astronaut Andreas Mogensen har skrevet forordet til den fascinerende beretning, som vi her bringer i sin fulde længde.
10-04-2025
At klare sig i ekstremt miljø
Hvilke egenskaber klæder et menneske på til at opholde sig i rummet langt væk fra jorden i måneder eller år og lykkes med at samarbejde om krævende opgaver?
Miljøet på rumstationen samt længden af missionen stiller unikke krav til astronauters psyke, og det er noget, optagelsesprøverne fokuserer meget på. Ganske som optagelsesprøverne til Slædepatruljen Sirius, som Anders Kjærgaard beskriver det, fokuserer på at finde og udvikle de rette soldater og det rette hold.
Som astronaut skal du kunne tåle at være væk hjemmefra i mange måneder ad gangen. Du skal være god til at samarbejde og behagelig at være sammen med, også i lang tid.
Du skal være rar, betænksom og ligevægtig og uden store humørsvingninger.
Astronauter har desuden ofte god forståelse for egen og andres personlighed, og de er gode til at kommunikere, læse kropssprog og fornemme situationer. Som denne bog vil vise, gælder det samme for soldater i Nordøstgrønland.
Selvledelse og fællesskab
Den Internationale Rumstation er som Nordøstgrønland et såkaldt ekstremt miljø og et fascinerende sted Anders Kjærgaard Anders Kjærgaard (f. 1979) er psykolog og tidligere patruljemedlem og leder af Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland.
Siden 2017 har han arbejdet som militærpsykolog ved Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling under Veterancentret. Anders er projektleder for programmet Militær Mentaltræning, hvis mål er at øge bevidstheden om mental sundhed og at styrke soldaters evne til at håndtere stress. Som led i udviklingen af Militær Mentaltræning er han i gang med en ph.d.-afhandling om emnet.
at bo og arbejde. Det første modul blev sendt op i november 1998, og det første hold af tre astronauter flyttede om bord to år senere, da rumstationen bestod af blot tre moduler.
Rumstationen er i dag enorm, så man kan sagtens finde steder at være alene. Det kan der være brug for, særligt hvis ens personlighed er lidt mere indadvendt. Stationen består i dag af 16 beboelige moduler – amerikanske, europæiske og japanske – samt en canadisk robotarm i den forreste del.
Den bagerste halvdel består af russiske moduler. Engelsk og russisk er de officielle sprog, og besætningen består af syv astronauter, der tilbringer omkring et halvt år sammen.
LÆS OGSÅ: Menneskets søgen efter mening
For mig var det en drøm at blive astronaut og rejse ud på missioner. Mine oplevelser i rummet har formet og påvirket mig mere, end jeg kan forklare. Under min Hugin-mission i 2023-24 tilbragte jeg 199 dage i rummet og havde fornøjelsen at være kommandør for Expedition 70. Vi var to amerikanere, tre russere, en japaner og en dansker, der sammen udførte videnskabelige forsøg og udviklede ny teknologi, samtidig med at vi vedligeholdt rumstationen.
At besætningen består af højtuddannede, dygtige og motiverede mennesker, sætter specielle krav til ledelsesstilen. I dagligdagen var det ofte mest effektivt at træde tilbage som leder og lade alle deltage på lige fod. Vi delte så vidt muligt de spændende og de mindre sjove opgaver retfærdigt, og alle fik tjansen med at vedligeholde og rengøre toilettet.
Kun i nødsituationer som brand anvender vi på rumstationen en traditionel hierarkisk ledelsesstil, hvor kommandøren udstikker ordrer. Under vores træning er der derfor lige så stort fokus på followership som på leadership. Godt followers handler om, hvordan man som holdkammerat eller besætningsmedlem bidrager positivt.
Træning til ophold i rummet
En af de største udfordringer er at forberede sig til livet om bord på rumstationen. Intet på Jorden kan helt sammenlignes med miljøet i rummet, men såkaldt analoge missioner i andre ekstreme miljøer kan vi lære af. De kan ruste os til forskellige aspekter af livet i rummet.
En af de bedste forberedelser er NASA’s NEEMO-missioner, NASA Extreme Environment Mission Operations, der foregår i undervandshabitatet Aquarius på 20 meters dybde i Florida Keys. Her er plads til seks ”aquanauts”, der tilbringer mellem 7 og 21 dage under vandet. Bortset fra at vi ikke som i rummet er vægtløse, ligner Aquarius til forveksling et modul på rumstationen. Det er især den daglige arbejdsrutine og samarbejdet, vi kan træne, men også den konstante opmærksomhed på sikkerhed.
LÆS OGSÅ: Bøger om Grønland
ESA’s CAVES-missioner tilbyder lignende muligheder, dog uden et beboelsesmodul. Her er seks astronauter på mission i en uges tid under jorden, hvor de udforsker et enormt hulesystem på Sardinien. Det unikke er fraværet af en naturlig døgnrytme, noget man også oplever på rumstationen – og i den nordøstgrønlandske polarnat. I den uge, man tilbringer under jorden, ser man ikke solen.
Også her er der et enormt fokus på sikkerhed, og man har mulighed for at styrke sin evne til at samarbejde under udforskning af hulesystemet. Ofte kravler man op og ned ad lodrette klippevægge i totalt mørke med kun en pandelampe og reb. Fuldstændigt afhængig af sine kollegaer.
Når vi snart vender tilbage til Månen og forhåbentlig en dag sender astronauter videre til Mars, vil kravene til astronauternes psyke og evner være endnu større.
Når vi snart vender tilbage til Månen og forhåbentlig en dag sender astronauter videre til Mars, vil kravene til astronauternes psyke og evner være endnu større. En sådan mission vil formentlig vare mellem to og tre år. Astronauterne vil være fuldstændig afskåret fra Jorden, og forsinkelsen ved kommunikation mellem Mars og Jorden vil være op til 20 minutter.
Derfor vil forskning og træning i andre ekstreme miljøer fortsat spille en vigtig rolle for bemandet rumfart. At denne bog om Sirius interesserer sig for menneskets indre og ydre kampe før, under og efter et ophold i et ekstremt miljø, tilføjer i mine øjne en særligt spændende vinkel.
God læselyst!
Andreas Mogensen