Søren Lerby forlod Danmark allerede som 17-årig for at blive professionel fodboldspiller i Holland. Med nedrullede strømper blev han på klubniveau en nøglefigur for Ajax Amsterdam, Bayern München, Monaco og PSV Eindhoven. Ved siden af var han en væsentlig del af det danske fodboldlandsholds internationale gennembrud med EM 1984 i Frankrig og VM 1986 i Mexico.   

Søren Lerbys begivenhedsrige liv udfoldes nu for første gang fra barndomsårene i Valby og Taastrup gennem en udlandskarriere med hele 17 trofæer samt det efterfølgende liv som selvstændig agent i firmaet Essel Sport op til salget i 2022.   

Lerby fortæller i Dirigenten bl.a. om den tidlige start i Ajax Amsterdam, om et halsgreb på en Real Madrid-træner, om tiden på landsholdet og om det nære forhold til de magtfulde Hoeness-brødre fra Bayern München, til Johan Cruyff i Ajax og til sine børn og familie. 

Bogen er blevet til efter mange samtaler med Søren Lerby samt interviews med familie, venner og profiler fra fodboldens verden som Uli Hoeness, Dieter Hoeness, Marco van Basten, Frank Rijkaard, Michael Laudrup, Ronald Koeman, Preben Elkjær, Jesper Olsen, Hans van Breukelen, Klaus Augenthaler, Karl-Heinz Rummenigge og mange flere. 

Jan Sonnergaard bragede i 1997 igennem med novellesamlingen Radiator og blev straks omfavnet af læsere og medier for sit hårdtslående sprog, socialrealistiske univers og sin udtalte samfundskritik. Sonnergaard var intellektuel, vidende, sød og generøs, men han var også en masse andet og mindre flatterende. Hans barndom var indimellem forfærdelig, hans forfatterskab overraskende selvbiografisk, hans hævnlyst lige så stor som hans livsappetit. Han døde pludseligt i 2016, kun 53 år gammel. Hans mangeårige ven, forfatteren Kristian Himmelstrup, tegner i Søde Jan et nuanceret portræt af en mangefacetteret mand og hans forfatterskab.

Under månen skildrer et overraskende kærlighedseventyr, hvor Michael Falch kæmper for at gense sin asiatiske kæreste, der er udvist af Danmark. Det er eventyret om det genopståede MALURT og deres sidste, rørende turné. Det er beretningen om tungsind og livsglæde, fortidens spøgelser, truende alderdom, dyb passion til rockmusik og fodbold - alt skildret med den selvironiske åbenhed, man kender Michael Falch på.

Holger Rune - på og uden for banen giver et indblik i Holger Runes verden og i livet som professionel tennisspiller på ATP-touren.

Som junior lå han nummer 1 på verdensranglisten og vandt Roland Garros for juniorspillere. Da han som senior blev professionel, rykkede han op blandt de allerbedste. Som 19-årig begyndte han året uden for top 100 og nåede allerede inden for et år op i top ti side om side med forbilleder som Novak Djokovic og Rafael Nadal.

I bogen kommer man med Holger Rune rundt til de fire store grand slam-turneringer – Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open – og hører om hans oplevelser som både junior- og seniorspiller i Melbourne, Paris, London og New York.

I Holger Rune - på og uden for banen lærer man både om og med Holger Rune. Bogen er rigt illustreret og rummer træningsøvelser med konkrete beskrivelser i tekst og billedsekvenser af alle de vigtige slag i tennis. Holger Rune giver tips til, hvordan man lærer slagene, og gode råd om bl.a. træning, ernæring og udstyr.

Et af hans vigtigste råd til både motionister og elitespillere er: Husk, at det skal være sjovt at spille tennis!

I december 2023 gav Ebbe Preisler sig selv og sin kone Mariann Preisler en dødelig dosis metadon. Hun døde, han overlevede og blev efterfølgende sigtet for drab. I MÆT AF DAGE fortæller Ebbe Preisler for første gang hele historien om sit og Marianns liv sammen gennem 55 år.

Det er historien om at vokse op som krigsbørn i 1940’erne i sovebyerne Virum og Sorgenfri, om det første møde på en færge mellem Hundested og Grenå, om Thylejren og ungdomsoprøret, om et kærligt og kaotisk familieliv og to rige arbejdsliv, Mariann som kunstner og Ebbe som dokumentarfilmproducent. I 1990’erne får Mariann konstateret Parkinsons, og Ebbe bliver med tiden ansat af Frederiksberg Kommune som hendes personlige hjælper. Men fra 2021 forværres hendes tilstand, og i 2023 får ægteparret trykt en kronik i Politiken med rubrikken ”Vi vil gerne dø”. 

Bogen er et generationsportræt og et personligt vidnesbyrd om at være mæt af dage efter et langt og meningsfyldt liv. Og det er en nøgtern og rørende fortælling, der stiller spørgsmålet: ”Har vi pligt til at leve til den bitre ende?”

Sigrid Undset ville være forfatter, ville forelske sig lidenskabeligt, ville have en stor familie, ville sit politiske engagement og sin tro, ville brænde sit lys i begge ender.

Ida Jessen er dybt fascineret af den norske forfatter. Hun vil forstå, hvordan Sigrid Undset skabte sine bøger, der førte frem til Nobelprisen i 1928, og hvordan hun prøvede at forene liv og arbejde i en virkelighed, der både indeholdt seks børn, skilsmisse, stort hushold, samfundsmæssigt engagement og skrivning om natten.

Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en.

Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

Så grin dog! er en livsbekræftende og åbenhjertig fortælling om en af vores mest elskede og originale kunstnere.

Skuespilleren, komikeren og Zirkus Nemo-direktøren Søren Østergaard åbner døren til en fortælling om en følsom gøgler, en romantisk  drømmer og et viljestærkt menneske, der både har fået sit eget cirkus, et tivoli, kunst på sine vægge, et hus i Italien og et i Nordsjælland, verdens eneste cirkusvogn med varme i badeværelsesgulvet, en hund, der hedder Bob, og en hustru – Lisbet Lundquist – der gør ham lykkelig hver dag.

Som cirkusdirektør har Østergaard med dødsforagt entreret med personligheder som Smadremanden, Målermanden, Bager-Jørgen og Marianne, kort sagt en perlerække af store egoer – kunstneriske legender, der i denne bog løfter sløret for, hvordan de oplever livet i cirkus, og ikke mindst hvordan de ser på cirkusdirektøren.

Bogen er også en fortælling om livets op- og nedture, om forældrenes skilsmisse og en far, der ikke havde meget til overs for sønnens drøm om at blive skuespiller. Søren fortæller ligeledes om en sygdom, der er blevet en følgesvend og et vilkår, han må leve med.

På trods af den store anerkendelse, en fornem karriere med både sjove og seriøse roller, anmelderros og år efter år et fyldt cirkustelt, er Søren Østergaard stadig et beskedent menneske, der kan tvivle på, om det, han laver, nu også er godt nok. Som han siger, når han inviteres på middage på parnasset: ”Hvad ser de i mig?”

Lisbet Lundquist deltager med skønne anekdoter og kærlige lovprisninger. Fotografen Mingo har taget bogens stemningsmættede billeder.

"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv. Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed."

Peter Bastian, den 20. marts 2017

Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel.

Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed.

Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.

Biografien om Viggo Kampmann er fortællingen om en af de store politikere i Danmark i årtierne efter Anden Verdenskrig – og om et af de mest udsædvanlige livsforløb i Danmarks nyere politiske historie. Et portræt af en mand, der ubestrideligt var en klog embedsmand og politiker, en af velfærdsstatens fædre. Men også en mand, der til sidst måtte give slip på sit politiske liv.

I 1924 bliver Nina Bang udnævnt som den første kvindelige danske minister. Men der skal gå 23 år, før man igen ser en kvinde på en ministerpost. Og først fra 1970’erne er der flere kvinder på alle ministerhold. Ved 100-årsjubilæet havde 84 danske ministre været kvinder.

Vi møder hver af disse kvinder i en kort fortælling fra deres ministertid. En historie om noget, ministeren gjorde, ikke gjorde, lovede, fik succes med eller fejlede med. Det er historier om magt og misforståelser. Om popularitet og modstand. Om vilje og problemer.

Bogen giver et nyt og enestående indblik i dansk politik de seneste 100 år.

Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

Bag om er er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske.

Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under anden verdenskrig og i begyndelsen af den kolde krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.

Kauffmann handlede bag om sin regering. Men han er også selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd. Da Bo Lidegaard i 1996 udgav sin disputats om Henrik Kauffmann under titlen I Kongens Navn blev den en overraskende bestseller – nu er han tilbage på sporet med nye indsigter og en ny fortælling, der føjer personlige dimensioner til portrættet af Henrik Kauffmann.

Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.

Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.

Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.

Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.

Jens Andersens DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år.

Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

Bogen om arkitekten Grethe Meyer er en levende og personlig fortælling om et komplekst og arbejdsomt kvindeliv i en tid, hvor den moderne tilværelse skulle indrettes ude i de mange små lejligheder og nybyggede parcelhuse. Grethe Meyer kæmpede for at forene sine kompromisløse ambitioner med familieliv og kompliceret kærlighed, og biografien er en kilde til forståelse for hendes designs og deres væsentlighed i den tid, de skriver sig ind i.

Grethe Meyer var en af de få kvinder, som insisterede på sit talent og sine ideer, og hun gav os bl.a. Boligens Byggeskabe og servicerne ‘Blåkant’ og ’Ildpot’, der stod på rekordmange danske spiseborde gennem flere årtier. Hun var enlig mor i en tid, hvor det var tabuiseret at træde uden for de traditionelle familiemønstre, og hendes mangeårige forhold til kollegaen Børge Mogensen bidrager til billedet af en kvinde med ukonventionelle livsvalg.

Der mangler et værk om en af de få kvinder, som gjorde sig gældende på scenen for dansk arkitektur og design på netop denne tid, hvor der blev banet vej for den danske funktionalismes enkle æstetik. En bog, hvor Grethe Meyers liv og værk kan fungere som en prisme til at se på de kvindelige arkitekter og designeres rolle og arbejde i skyggen af de store mandlige møbelmestre, der i høj grad har sat sig på fortællingen om det danske designboom.

Da Christian Eriksens hjerte gik i stå i EM-åbningskampen i Parken, blev Kasper Hjulmand pludselig genstand for en hel nations opmærksomhed. Det var ham, der som landstræner bearbejdede chokket med både sine egne spillere og alle de rystede danskere hjemme i stuerne. Og det var ham, der de følgende uger stod i spidsen for det hold, der rejste sig på banen og spillede sig helt frem til EM-semifinalen på Wembley.

Den sommer i 2021 samlede danskerne sig begejstret om landsholdet, som det ikke var set i årtier. For Kasper Hjulmand var det en fodbolddrøm, der gik i opfyldelse. Det var netop med ønsket om at være med til at genskabe samhørigheden mellem landsholdet og nationen, at han et par år forinden sagde ja til at blive Danmarks nye landstræner. 

Det forløb fulgte journalisten Morten Glinvad tæt. Han var som en af ganske få indviet i Hjulmands inderste tanker i det hemmelige forløb op til ansættelsen. En ansættelse, der udløste en heftig debat og både trak tråde tilbage til Hjulmands egne rødder som fodboldtræner og antændte diskussionen om, hvordan Danmark egentlig skal spille fodbold.

Denne nye og udvidede udgave af Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer tager historien videre. Den fortæller også historien om de første begivenhedsrige år som landstræner, hvor bonderøven fra Djursland pludselig kom på mode og blev hyldet som et ledelsesmæssigt forbillede i Danmark.

Første udgave af bogen fra 2020 blev kåret som Årets Sportsbog af foreningen Danske Sportsjournalister.

Gennem hele sin karriere har tidligere departementschef og ambassadør Ulrik Federspiel haft førstehåndskendskab til de fleste af de politiske beslutninger, der er blevet truffet i Danmark.

Han var direktør i Udenrigsministeriet i årene, hvor Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup Rasmussen med Maastricht-afstemningen og indsatsen i Jugoslavien. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005 for så at vende tilbage som direktør for Udenrigsministeriet. I dag er han rådgiver i det private erhvervsliv hos teknologivirksomheden Haldor Topsøe og formand for Det Udenrigspolitiske Selskab. Federspiel er med andre ord en mand, der gennem hele sin karriere har befundet sig tæt på magtens centrum i Danmark.

I bogen udfoldes et væld af begivenheder fra den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen. 

Vi får en indgående beskrivelse af hændelserne den 11. september set fra Washington og af forløbet op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.

Alle begivenheder er beskrevet indefra og med stor åbenhed. Vi kommer foruden en lang række danske politikere i selskab med koryfæer som Margaret Thatcher, Robert Mugabe, Georges W. Bush, Donald Trump og mange andre.

Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter.

Alle kender H.C. Andersen (1805-75), ikke mindst for hans eventyr. Han var født i yderste fattigdom og endte som rig excellence, han var dybt neurotisk og excentrisk, fascinerende og irriterende, naiv og uendelig klog, han var og er stadig verdensberømt, og han elskede at lade sig fotografere i en tid, hvor fotografiet lige var opfundet.

Jesper Wung-Sung, der har et stort kendskab til både H.C. Andersen og hans forfatterskab, har udvalgt de mange fotos og illustrationer og skrevet fyldige billedtekster.