Selma Lagerlöf insisterede på kvinders frihed og uafhængighed
I 1909 modtog den svenske forfatter Selma Lagerlöf som den første kvinde Nobelprisen i litteratur. Men længe inden markerede hun sig med sin insisteren på frihed, lighed – og kærlighed til kvinder. Her er historien om den svenske pionér og hendes gennembrudsroman GÖSTA BERLINGS SAGA.
Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 11-12-2023
At kalde Selma Lagerlöf for en first mover er tillokkende, men i virkeligheden er det nok en underdrivelse. I sin samtid blev Lagerlöf en af de mest betydningsfulde prosaister, der med sin litteratur og daglige virke stod i spidsen for kampen for kvinders rettigheder.
Allerede tidligt i sit liv og forfatterskab stod hendes skæbne klart. Hun banede sine egne veje, ventede ikke på nogen, og i særdeleshed ikke på mændene. Selma Lagerlöf insisterede – vel og mærke som en ugift kvinde – på sin frihed. Men det krævede guld på kistebunden.
Om Selma LagerÖfSærligt er Selma Lagerlöf kendt for værket GÖSTA BERLINGS SAGA, der blev begyndelsen på hendes litterære sensation. Nu er den udkommet i en helt nye udgave som en del af den nye serie Gyldendal Nordisk.
Desuden er hun kendt for værker som NIELS HOLGERSENS FORUNDERLIGE REJSE GENNEM SVERIGE, MÅRBACKA og JERUSALEM, der i 1996 blev filmatiseret af Bille August.
Første kvindelige modtager af Nobelprisen
Som vanligt gik Selma Lagerlöf efter sine drømme, og en af dem gik i opfyldelse, da hun d. 10. december 1909 tog til Grand Hotel i Stockholm. Her ventede spændte gæster på at hylde det, der viste sig at blive historiens første kvindelige modtager af Nobelprisen i litteratur.
Selma Lagerlöf modtog med hyldest og klapsalver prisen med et ydmygt “tack” og udtrykte en hjertelig og dybfølt tak til Nobelkomitéen.
Selma Lagerlöf var overvældet, men midt i det hele åbnede der sig også helt nye muligheder. Det, der for resten af verden var et vigtigt øjeblik for kvindehistorien, blev for Selma Lagerlöf også et økonomisk gennembrud.Kvinde i eget hus
Med prisen fulgte 140.000 svenske kroner – det, der i dag svarer til knap 5 millioner svenske kroner. Det gav Lagerlöf muligheden for at få et gammelt ønske opfyldt.
Som lille voksede hun op på gården, Mårbacka i Värmland, som familien desværre måtte sælge efter faderens død. Men med pengene fra Nobelprisen kunne Lagerlöf nu tilbagekøbe slægtsgården og blive kvinde i eget hus.
Et enkelt blik ud over Lagerlöfs tilværelse og forfatterskab som helhed afslører hurtigt et budskab i blinkende neon; kvinder kan selv, og kvinder kan sammen.
LÆS OGSÅ: Meget mere end Mumitroldenes mor: Tove Jansson kæmpede for seksuel frigørelse
Kærlighed og kvinder
Store dele af sit liv tilbragte Lagerlöf sammen med kvinder – dog under dække af at leve i en slags kollektiv. Men sidenhen har flere spekuleret i Lagerlöfs egentlige forhold til kvinder.
Flere dele af forfatterskabet peger nemlig i retning af, at Lagerlöf havde romantiske forhold til kvinder. Særligt kendetegnende er evnen til at beskrive det mandlige begær efter kvinden – som måske bunder i hendes eget begær efter kvinder?
Lagerlöf levede under alle omstændigheder i en tid, hvor den kvindelige seksualitet kun var på vej til at blive anerkendt – og kun accepteret, når den blev vakt af mænd.
Andre kan lytte når der bliver talt om blomster og solskin, men for mig selv vælger jeg de mørke nætter, fulde af syner og spændende hændelser, jeg vælger de hårde skæbner, de forvildede hjerters sorgfyldte lidenskaber
Kvindelig empowerment
Foruden begæret havde kvinders rettigheder stor interesse for Lagerlöf, der gennem sin litteratur og daglige virke satte spotlight på den endnu underbelyste debat.
Stærke kvindelige figurer, der udfordrer de konventionelle kønsroller og udforsker deres egen selvstændighed, som Elizabeth Dohna fra romanen GÖSTA BERLINGS SAGA, er typiske for Lagerlöfs værker. Også emner som kvinders uddannelse, økonomisk uafhængighed og kampen for ligestilling er kendetegnende for forfatterskabet.
Desuden brugte hun sin position som en anerkendt forfatter til at engagere sig i offentlige debatter for kvinders rettigheder, hvor hun blev mødt med anerkendelse og respekt.
Hun blev derfor en stærk fortaler for kvinders stemmeret, og sammen med andre fremtrædende kvindelige skribenter og intellektuelle i Sverige var hun en aktiv deltager i feministiske bevægelser og støttede et utal af kampagner for kvinders stemmeret.
Lagerlöf insisterede på et liv på egne betingelser, og det bragte hende på forkant med kvindebevægelsen og den feministiske litteratur.
LÆS OGSÅ: Kun liderlighed og luskeri kan overdøve krigens larm
Intet var givet på forhånd
Selvom Lagerlöf opnåede stor succes, og vidste hvad hun ville, var det ikke givet på forhånd. Lagerlöf voksede op i en tid, hvor kvinders primære opgave var at blive gift. Hurtigt fornemmede Lagerlöf dog, at det ikke var den vej, hun skulle gå. I stedet, og til stor skuffelse for hendes far, besluttede hun at uddanne sig til lærerinde i Stockholm.
Efter sin uddannelse underviste hun børn, indtil pengesummen var stor nok til, at hun turde satse på skriveriet. Hun havde i længere tid skrevet, men teksterne forblev i skrivebordsskuffen.
Først i 1890 prøvede hun at sende dele af det, der senere blev til GÖSTA BERLINGS SAGA, til en litteraturkonkurrence. Hun vandt overlegent og turde derfor færdiggøre værket og sende det til et forlag.
Værket udkom efter lang tids venten i 1891. Men til Lagerlöfs store skuffelse, gik værket under anmeldernes rader, og Lagerlöfs udsigter til litterærsucces var atter lange. Tilbage stod hun; 33 år, ugift og ingen børn.
Georg Brandes ændrede alt
Det hele blev dog vendt på hovedet, da Lagerlöf blev introduceret til danske Georg Brandes, der skulle vise sig at have stor interesse for Lagerlöfs forfatterskab.
Brandes skrev en positiv anmeldelse til Politiken, der særligt dengang var en enorm kulturel magtfaktor.
Anmeldelsen blev et vigtigt vendepunkt for Lagerlöf og en central årsag til, at hun formåede af bryde igennem den ellers mandsdominerede litterære scene. Brandes og Lagerlöf forblev gode venner og udvekslede breve sammen resten af deres liv.
Da Selma Lagerlöf døde i 1940, efterlod hun sig et testamente, hvor der stod, at Mårbacka skulle være et museum, og at alle skulle være velkommne. Og sådan blev det. Siden 1942 har dørene stået åbne til det hjem, hvor Selma Lagerlöf insisterede på at få ting til at ske.
