Sanne Munk Jensen og Sarah Engell: »Hvorfor skal piger skamme sig over at kysse med mange, når drenge ikke skal?«

Sarah Engell og Sanne Munk Jensen er gået sammen om at skrive bogen TAG GADEN TILBAGE om Polly, som bliver skammet ud på sit gymnasium i Hjørring.

Af Rasmus Meldgaard Harboe, journalist / 31-01-2019

 

Hvad handler TAG GADEN TILBAGE om?

Sanne: – Den handler om en pige på 16 år fra Hirtshals, som hedder Polly. Hun syer sit eget tøj og kan godt lide at gå i den slags, hvor man kan se noget maveskind og er lidt udringet og eksperimenterende. Det falder ikke i så god jord i Hirtshals. Hun starter på gymnasiet i Hjørring, hvor hun for første gang føler, at hun bliver accepteret. Til en fest kommer hun til at skeje voldsomt ud. Så vender bøtten, og hun går fra at føle, at verden ligger åben for hendes fødder til, at alle vender hende ryggen. Sanne Munk Jensenfik sit gennembrud i 2007 med EN DAG SKINNER SOLEN OGSÅ PÅ EN HUNDS RØV, som hun vandt både Gyldendals børnebogspris og Orla-prisen for. Udover at skrive bøger har hun  som manuskriptforfatter på børne-tv. 

SARAH ENGELL har siden hun sprang ud som fuldtidsforfatter i 2015 både skrevet billedbøger, noveller ungdomsromaner og spændingsromaner for voksne. 

Det er første gang, I skriver en bog sammen. Hvordan har det været?

Sanne: – Det er ofte enormt ensomt at være forfatter, fordi man sidder med sine egne historier inde i hovedet. Man har ikke nogen at spille bold med. Normalt er det eneste tidspunkt, man kan komme til at tale om en bog, når den er færdig. Så det har været enormt fedt at være to.

Læs også: Shakespeares nye, unge klæder

Sarah: – Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle skrive med andre. Men jeg har altid været kæmpestor fan af Sanne og elsker det, hun skriver. Så da hun spurgte mig, om jeg ville, så sagde jeg selvfølgelig ja. Vi mødtes og snakkede sammen om, hvad det kunne være, og det var det her, vi kunne mærke kradsede og var vigtigt.

Så bogen kommer til at handle om det her med, at piger ikke må være sammen med lige så mange, som drenge må. Hvorfor valgte I lige dét emne?

Sanne: – Vi har altid valgt at skrive om noget, som vi har følt uretfærdighed omkring. En dreng kan være sammen med mange og få en masse high fives ud af det, mens en pige får bare en kold skulder og bliver skammet ud. Der er noget skævt i det. Det havde vi lyst til at sætte spørgsmålstegn ved.

Men hvorfor tror I, det er sådan?

Sarah: – Jeg tror, det er noget gammelt noget, som vi ikke har fået rystet af os. Tilbage fra dengang, hvor kvinder skulle gå derhjemme og være fuldstændigt dækket til.

Sanne: – Man anerkender ikke, at piger og kvinder har en seksualitet. Det er som om, at det skal de helst ikke have. Det er bare skævt og dumt.

Sarah: – Ja, og der er en forestilling om, at kvinder ikke har lyst til sex. At de kun gør det for mændenes skyld eller for at få noget ud af det.

Hvad tænker I om det?

Sanne: – Vi synes dybest set, at det er noget fis. Polly har jo ikke gjort noget galt. Hun har bare haft det sjovt og haft noget sex til en fest. Det har fyrene jo også, men det har ikke nogle konsekvenser for dem. Så jeg synes ikke rigtig, at der er ligestilling der.

Sarah: – Det er som om, at vi som samfund har accepteret, at det er sådan, det er. Der er ikke rigtig nogen, som stiller spørgsmålstegn ved det. Der er ikke en gang en søsterloyalitet, for piger og kvinder dømmer også hinanden.

Handlingen finder sted i Hirtshals, som ligger i Nordjylland. Hvorfor gør den det?

Sarah: – Vi ville gerne gerne placere handlingen i en lille by, hvor sladderen går, og alle kender alle. Hvis det var i København, kan man trods alt bedre komme afsted med sådan noget. Man kan flytte skole eller finde nogle andre venner. Men i Hirtshals ved alle, hvad du har lavet.

Se også: Sanne Munk Jensen og Sarah Engell i LÆSEHULEN

Det er noget med, at I faktisk har været i Hirtshals sammen. Hvad lavede I deroppe?

Sanne: – Vi researchede og snakkede med nogle piger deroppe, som fortalte, hvordan det var at vokse op deroppe. De var alle sammen utroligt lokalpatriotiske, det var virkelig Hirtshals-piger. De talte også om, at sladder løber hurtigt, og at de var bange for at træde ved siden af.

Er det noget, som I kan genkende fra jeres egen ungdom?

Sanne: – Bare følelsen af ikke at vide, hvem der er éns veninder, når man møder ind mandag morgen, er super angstprovokerende.

Udover en god historie, hvad håber I så, at læserne kan få ud af at læse bogen?

Sarah: – Vi håber selvfølgelig, at de reflekterer over det og stiller lidt flere kritiske spørgsmål om, hvorfor det er sådan. Om de synes, det skal blive ved med at være sådan. Vi er snart 40 år og har oplevet det hele vores liv. Nogen må ændre holdning på et tidspunkt, hvis det skal forandres.

Sanne: – Polly insisterer på retten til at være der. Hun flygter ikke, hun kommer tilbage og insisterer på, at hun ikke har gjort noget forkert. Det håber vi, at læserne kommer til at finde noget styrke i. Som et eksempel på, hvordan man også kan tackle sådan en situation.