Shakespeares nye, unge klæder

Hvordan genfortæller man over 400 år gamle fortællinger, så selv din teenager bliver opslugt af dem? Det giver en ny serie dig svaret på. 

Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 12-02-2024

 

»At være eller ikke, sådan er det«

Sådan lyder et af William Shakespeares mest berømte ord fra Hamlet, der desuden også er de mest citerede linjer fra et teaterstykke overhovedet. Og det er ikke en tilfældighed.

For Shakespeares skuespil og sonetter er udødelige verdens-klassikere. Selv den dag i dag beundrer vi den engelske digter for hans sublime evne til at skrive relevante og fascinerende fortællinger.

Nu genfortæller et hold af dygtige forfattere fem af Shakepeares mest populære og kendte skuespil. I helt nye klæder er de klassiske Shakespeare-skuespil forvandlet til betagende fortællinger fortalt til unge læsere. Med samme nerve som i Shakespeares berømte skuespil, men med en moderne sprogtone, historie og miljø. 

’Shakespeare genfortalt’ er titlen på Gyldendals nye serie, der har til formål at bruge kernen af hver historie, konflikterne, følelserne, karaktererne, og genfortælle dem i et moderne lys. Der er feministiske og queer genfortællinger, der er vold og drama, gymnasiefester og politisager, og vi kommer med helt fra Herning til Venedig. Alle sammen med ét fælles formål; at nå et nyt, ungt publikum på deres egne præmisser.

Forfatterne bag genfortællingerne er Kim Fupz Aakeson, Laura Ringo, Mads Ananda Lodahl, Sarah Engell og Zakiya Ajmi. Resultatet er blevet eminent og lige så diverst som forfatterne selv. 

Herunder kan du læse om serien, der består af i alt fem bøger.

Mac af Kim Fupz Aakeson

 

MACBETH genfortalt af Kim Fupz Aakeson

MAC er genfortællingen af den klassiske MACBETH skrevet af Kim Fupz Aakeson, der blandt andet er kendt for sine talrige børnebøger. 

Fupz har med MAC skabt en rigtig gangsterroman, der er sjov, spændende og voldelig a la Quentin Tarantino. Her får du den klassiske historie – sat i et dansk bandemiljø, som kun Kim Fupz Aakeson formår at gøre det.

 

 

Romeo og Julian af Mads Ananda Lodahl

 

ROMEO & JULIE genfortalt af Mads Ananda Lodahl

»Åh, Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo?«

I Mads Ananda Lodahls genfortælling er Romeo og Julie skiftet ud med Romeo og Julian. Det er fortællingen om to drenges kærlighed og to forstæders årelange stridigheder. 

Udgangspunktet for fortællingen er Herning, der også er forfatterens egen fødeby, der gennem hans opvækst, har været plaget af opgøret mellem grupperinger fra Lind og Tjørring. 
I ROMEO & JULIAN bruger han sine oplevelser med vold, frygt og homofobi til at fortælle den mest udødelige af alle kærlighedshistorier.

 

 

Vagten af Laura Ringo 

 

KØBMANDEN I VENEDIG genfortalt af Laura Ringo

KØBMANDEN I VENEDIG er mest kendt for portrættet af jøden Shylock. Men i Laura Ringos genfortælling VÆGTEN AF ET HJERTE er det den rige, smukke og intelligente Portia, der er fortællingens hovedperson. 

Portia fortæller sin historie fra en moderne tid, hvor hun afslører, hvor meget kvinderne i virkeligheden skal skubbe de uduelige mænd til at gøre noget som helst. For kvinderne må ikke selv, selvom de er langt mere kløgtige.

 

 

OTHELLO genfortalt af Sarah Engell
Svin af Sarah Engell 
I Sarah Engells genfortælling af OTHELLO, der nu hedder SVIN skildres historien om en gruppe

dyrevelfærdsaktivister, der planlægger en aktion mod et svineslagteri i Jylland. Langsomt

optrevles optakten til aktionen og den manipulation og det rivalskab, der opstår mellem

Jaguar og Okapi, de to ledende skikkelser i gruppen. En thriller fortalt gennem avisudklip,

nyhedsreportager, dagbøger og afhøringsrapporter.

 

 
HAMLET genfortalt af Zakiya Ajmi Hamlet af Zakiya Ajmi 

I HAMLET & OFELIA, der er Zakiya Ajmis genfortælling af HAMLET, har de to karakterer fra Shakespeares skuespil som skiftende hovedpersoner. Det er en gymnasieroman sat i en mindre by om fest, stoffer, kærlighed og identitet. Samtidig med at være en spændingshistorie om,

hvordan Hamlet skal afsløre, at hans nye stedfar var ham, der fik Hamlets far sat i fængsel for selv at kunne overtage byens største diskotek.

 

 

 

 

Genfortællingerne er ideelle til teenagere og alle andre, der kunne have interesse i at se Shakespeares fortællinger i et nyt lys. Også til brug i undervisningen kan bøgerne vække elevernes appetit til mere Shakespeare-læsning eller som en indgang til hans videre forfatterskab, der i øvrigt spænder bredt.

Shakespeare skrev omkring 37 skuespil og mere end 150 sonetter i sin levetid, hvilket må siges at være noget af en bedrift.

I Gyldendals katalog af klassikere kan du dykke ned i et hav af Shakespeares uforglemmelige og fascinerende fortællinger, blandt andet STOR STÅHEJ FOR INGENTING, KONG LEAR, JULIUS CÆSAR og mange flere.

Bøger af William Shakespeare