Fire bøger til dig, der gerne vil læse morgendagens klassikere

På flugt fra politiet dukker Alexander uventet op hos Liv. Hun beslutter sig til et sabbatår i København efter 2. g, og efterhånden bliver forholdet mellem Liv og Alexander mere afklaret og modent.

Liv og Alexander er en fortsættelse af Tine Brylds to tidligere bøger om pigen Liv – Pige Liv og Befri dit Liv, men kan også læses selvstændigt som en bog om unge, deres tanker og vilkår i en verden i splid med sig selv.

„Tine Bryld gør fint rede for de unges usikkerhed og uselvstændighed på den ene side og selvhævdelse og oprørstrang på den anden, og hun når rundt om mange af de ting, der optager de unge i dag.“

– Kirsten Holst, Berlingske Tidende

„Tine Bryld tror på de unge, og hun formår at give denne tro og en stor tolerance videre til læserne“.

– Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Vinterbørn foregår på svangregangen på Rigshospitalet omkring nytår 1975. Her flettes vidt forskellige kvindeskæbner sammen. De kommer fra forskellige dele af samfundet, fra forskellige familieforhold og med forskellige værdigrundlag. Men på hospitalet ophæves forskellene, de bliver klædt i ens hospitalsskjorter og har alle lige svært ved at sove i den kølige hospitalsnat.

Vinterbørn er en bog, som fortæller om et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – Rigshospitalet i vinteren 1975-1976, men den fortæller også om noget almenmenneskeligt. Den kan både læses som et tidsbillede og som en beskrivelse af noget universelt. Vinterbørn giver et billede af samfundet i midten af 1970’erne set fra kvindernes synsvinkel. Men den er også en meget realistisk, varm og stærk beskrivelse af de følelser, kvinder har inden, under og efter fødslen.

Skildring af fem danske videnskabsmænds, bl.a. Carsten Niebuhrs, tragiske ekspedition til Yemen 1761-1767. Rejsen, der varede næsten syv år, gav anledning til store opdagelser, som vakte opmærksomhed over hele samtidens Europa. Men den eneste, der vendte levende tilbage, var astronomen Carsten Niebuhr.

To 13-årige tvillingebrødre skal bo hos deres bedstemors hus langt ude på landet, hvor de skal være, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig, deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende. En brutal, smuk og vigtig krigsroman om det krig kan gøre ved mennesker.

En ikke navngivet krig, et ikke navngivet sted, en bedstemor, der bliver kaldt for Heksen, og som er alkoholiseret og ondskabsfuld. Lucas og Claus tænker ens og agerer ens, og i de  uvante omgivelser tvinges de til at finde en måde, hvorpå de kan overleve. De  indser at for at kunne håndtere de voksnes absurde og inhumane verdensorden, må de afstå fra enhver form for medfølelse og barmhjertighed og agere følelseskoldt og afstumpet. De fører en krigsdagbog over alt det, de oplever, og når de nedfælder begivenhederne overholder de deres agenda: en prosa helt fri for følelser,nøjagtig og objektiv. Agota Kristofs fortælling om det europæiske drama  og de lidelser, det medførte, fortælles i vi-form, hvilket på en gang er anonymt og koldt og samtidigog gribende, fordi det viser brødrenes fællesskab og dybe afhængighed af hinanden. Bogen består af Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der her er samlet i én bog.

"En af de mest gennemborende krigsromaner undertegnede nogensinde har læst. Skrevet i et tæt og renset sprog, uden patos eller sentimentalitet, er den noget af det mest realistiske, der overhovedet er skrevet om krig ... Smuk som en diamant. Med flere tårer end en sæbeopera. Agota Kristofs tre bøger om vor egen tid er helt nødvendig læsning." - Klaus Lynggård

Pressen skrev:

»Jeg ville uden tøven inkludere Det store stilehæfte i en kanon over den vigtigste europæiske litteratur fra efter Anden Verdenskrig. Romanen rammer stadig lige hårdt, og nu er det tid til, at en ny generation kan blive påvirket.«
– Information

»[…] tre små, mesterlige romaner, Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der skulle gøre hende til en berømt europæisk forfatter«
– Weekendavisen

»Kristof trænger dybt ind i det, krig, armod og undertrykkelse gør ved mennesket. Den slags kan vi ikke mindes om for tit.«
– Berlingske