5 Gyldendal-forfattere nomineret til Jyllands-Postens Litteraturpris 2024
Stort tillykke til Naja Marie Aidt, Theis Ørntoft, Martin Krasnik, Rasmus Mariager og Sine Plambech, der alle er nominerede til Jyllands-Postens Litteraturpriser 2024.
Jyllands-Postens Litteraturpriser – én til skønlitteratur og én til faglitteratur – er indstiftet og uddelt første gang i efteråret 2022. Priserne er på hver 150.000 kr. og bliver uddelt hvert år i oktober. Hvem der vinder i år, kan du være med til at bestemme her og i denne artikel kan du læse, hvorfor netop disse værker er avisens bud på årets største læseoplevelse.
Naja Marie Aidt for ØVELSER I MØRKE
Skønlitteratur
Om nomineringen skriver Jyllands-Posten: 
"Naja Marie Aidt tør som få andre at gå ind i mørket. Helt derind, hvor det gør allermest ondt, og hvor der ikke længere findes nogen nemme svar. Hun gjorde det med værket ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” fra 2017, i folkemunde bedre kendt som ”Carls bog”. Her skrev Aidt om sin 25-årige søns alt for tidlige død, og siden da har der været larmende stille fra hendes skrivebord. Men nu er hun gået ind i mørket igen.
Med ”Øvelser i mørke” skriver Aidt om, hvordan sorg kan sønderrive et menneske, og hvordan man kan forsøge at samle de spredte stumper op bagefter. En unavngiven PTSD-ramt kvinde er forkrøblet af et traume, og omkring hende står flere veninder og forsøger at gribe hende, uden at vide hvilken side hun falder til næste gang. Ingen kender traumet, ligesom ingen kender kvindens navn, og hun kunne derfor være os alle sammen. Som i enhver sorgproces går man det første lange stykke tid i mørke, og Aidt er en fremragende rejsefører. "
Theis Ørntoft for JORDISK
Skønlitteratur
Om nomineringen skriver Jyllands-Posten:
"Allerede ved sin debut i 2009 blev Theis Ørntoft udråbt som en markant stemme for sin generation. Hans direkte, uhøjtidelige sprog tog digtsamlingen ”Yeahsuiten” ned fra den finkulturelle hylde, og hans beskrivelser af en usikker verden ramte en genkendelig nerve blandt særligt de unge læsere.
Siden dengang har Ørntoft bevæget sig fra digtformen til at skrive romaner, men har holdt fast i sit anmassende sprog og sin aktualitet. Blandt andet har klimakrisen fået en central rolle, hvilket man næsten kan høre i romantitlerne ”Solar” fra 2018 og den nu nominerede bog ”Jordisk” fra 2023.
Fælles for bøgerne er, at mennesker har glemt forbindelsen til naturen / hvor de kommer fra. Glemt, at bøffen i Netto engang befandt sig uden for kølemontren, og at marmorbordpladen til det nye køkken har været tusindvis af år undervejs. Glemt, at der er en sammenhæng mellem affaldssortering og nyhederne om, at Grækenland hver juli brænder igen igen. Faktisk går Ørntoft så langt, at han peger på vores afkobling fra naturen som roden til mange af vores centrale udfordringer, og med ”Jordisk” optrevler han hvorfor.
Tre generationer fra Silkeborg til Michigan lever alle i Vesten med naturen som ressource snarere end som livgivende urkraft. Fra oliebranchens opsving i 1967 til rigtige månerejser i 2034 følger vi familiens medlemmer, mens det bliver sværere og sværere at bevare benene på jorden.
Det er imponerende, hvordan Theis Ørntoft 15 år efter sin debut stadig skriver på vegne af sin generation, der leder efter mening i en usikker verden. Men det er endnu mere imponerende, at han stadig skriver, så man får lyst til at læse med. "
Martin Krasnik for EN SMAL BRO OVER AFGRUNDEN
Faglitteratur
Om nomineringen skriver Jyllands-Posten: 
"Terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 afslørede for mange herhjemme, hvor dyb og kompliceret konflikten i det mellemøstlige område fortsat er. Hvis du var en af dem, der hurtigt gik på jagt efter mere viden om krisen, er du sikkert allerede stødt på Martin Krasniks bog: ”En smal bro over afgrunden”. Bogen, der udkom kun tre måneder efter angrebet, er nemlig et godt sted at starte.
Ud over at være en fremragende fortæller bringer Krasnik sig selv i spil som dansk jøde, der har brugt flere barndomsår i Jerusalem og senere har studeret og arbejdet som korrespondent i byen. Hans blanding af personlige erfaringer og faglig, journalistisk viden giver ham et afsæt til at udfolde særligt den ene side af sagen, jødernes, i detaljer, mens han stadig insisterer på at have respekt for alle involverede parter og forsøger at sætte sig i deres sted.
I månederne efter terrorangrebet bidrog han til samfundsdebatten gennem flere artikler i Weekendavisen, som han til daglig er chefredaktør for. Men der er ingen grund til at snyde sig selv for hans samlede betragtninger i essayet: ”En smal bro over afgrunden”.
Der kunne skrives tusindvis af sider om konfliktens 1.000 års lange historie, hvilket mange også har forsøgt, men i stedet går Krasnik skridtet videre på de godt 200 sider og ser fremad. Med en forsigtig håbefuldhed kommer han med sit bud på, hvad der kan skabe en bedre fremtid der, hvor det lige nu ser sortest ud. For som titlen antyder, er broen mellem de to parter smal.
Men hvis den findes, er der grund til håb."
Rasmus Mariager or SJÆLEKAMPEN
Faglitteratur
Om nomineringen skriver Jyllands-Posten:
"Han er en af Danmarks førende forskere i Den Kolde Krig og har nu samlet sine betragtninger i et storværk, der bør være pligtlæsning for alle interesserede i dansk storpolitik.
Rasmus Mariager udfolder i bogen ”Sjælekampen”, der har navn efter statsministeren Hans Hedtofts udtalelse i 1949, den kamp om danskernes sjæle, der udspillede sig under Den Kolde Krig. Kampen mellem den totalitære ideologi fra Sovjet og amerikanernes liberalisme.
En af Mariagers stærkeste betragtninger er, hvordan den politiske kamp mellem de to poler i lige så høj grad blev til en kulturkamp, der fik betydning for den almindelige dansker. Atomvåben eller atomkraft? Kollektiver eller Coca Cola? Hr. og fru Danmark kom til at stå midt den globale konflikt og måtte forholde sig til, hvordan de ønskede, at Danmark skulle se ud for fremtidens generationer.
Med en utrættelig nysgerrighed og imponerende viden bevæger Mariager sig konstant mellem nærlæsning af historiske arkiver og det større overblik, hvor han trækker linjerne op og forklarer sammenhængene mellem vores fortid og nutid. Hvis de 500 siders historisk festfyrværkeri kommer til at efterlade sine læsere en smule forpustet undervejs, er der også rig mulighed for at læne sig tilbage og gå på opdagelse i bogens store billedkatalog.
Hvis Hedtoft havde ret i, at kampen mellem øst og vest i sin tid var en kamp om selve danskernes sjæle, ligger der i Mariagers bog en væsentlig nøgle til at forstå vores samfund i dag."
Sine Plambech for GLOBAL SEX
Faglitteratur
Om nomineringen skriver Jyllands-Posten:
"Sine Plambech har rejst verden rundt for at møde mennesker, som de fleste andre undgår. Som antropolog har hun nemlig brugt det meste af sit arbejdsliv på at tale med sexarbejdere i hele verden for på den ene side at forstå de kvinder, der sælger en så tabubelagt ydelse og for at undersøge betydningen af, hvor i verden vi er født.
I bogen ”Global sex” hører vi blandt andet om Becky fra Nigeria, der drømmer om at komme til Europa, selvom hun ved, at hun bliver nødt til at sælge sin krop. Vi hører om Lom fra Dubai og Sommai fra Thy, der har haft forskellige grunde til at ende i det samme job.
Plambech trækker på al sin viden, når hun beskriver, hvordan kapitalismen og global ulighed for nogle gør sexarbejde til den mest rationelle løsning.
Men Plambechs største genialitet er, at hun giver de mange ansigtsløse kvinder i statistikkerne et ansigt og et navn og dermed værdighed. Som sexarbejderen Vivian fra Sicilien sagde til Plambechs bogreception:
»Having someone listening to your story, means that you are a human being.« (Når nogen lytter til din historie, betyder det, at du er et menneske).
Det er tydeligt, at Plambech har set lidt af hvert gennem sit arbejde som forsker i migration, sexarbejde og trafficking. Men frem for at blive følelseskold og distanceret har hun udviklet tætte venskaber med mange af kvinderne og beskriver dem med en kærlig og nænsom hånd midt i en grum virkelighed."
Du kan stemme på dine favoritter på Jyllands-Postens hjemmeside frem til d. 26. september 2024.