Historiske romaner, du kan give i julegave

Hvad giver man i julegave til folk, der har alt? Hvad med en tidsrejse? Årets store historiske romaner tager dig tilbage til alt fra Middelalderen til tiden under Anden Verdenskrig med så stærkt researchede historier, at de kravler helt ind under huden. Giv en stor historisk roman til din far eller til dine bedsteforældre (og se, om du ikke selv må låne den bagefter).
Kaptajnen og Ann Barbara

Kaptajnen og Ann Barbara

Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.

Ida Jessens roman KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er blevet filmatiseret med Mads Mikkelsen og Amanda Collin i hovedrollerne. Filmen, hvis titel er Bastarden, får efter planen biografpremiere 5. oktober 2023. Nikolaj Arcel er instruktøren. 

Aftentid og morgengry

Aftentid og morgengry

Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb.

ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.

I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.

For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.

Pressen skriver: 

»Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.«
***** – Politiken

»En fortælling om at vælge kærligheden og forfølge sine drømme.«
**** – Femina

»Solid underholdning ... formidabel at lade sig opsluge af«
**** – Kristeligt Dagblad

»Man bliver grebet af den ambitiøse fortælling om at vælge kærligheden og forfølge sine drømme.«                                                – Søndag 

»Follett er en fortæller, der har styr på sit håndværk. (...)  Et forsvar for demokrati, uddannelse og retfærdighed.«
– NORDJYSKE

»Endnu engang har Ken Follett skabt et mesterværk inden for historisk fiktion ... Det er ganske enkelt fremragende!«
– Bogblogger.dk

»Endnu en gang beviser Ken Follett, at han er vores tids mest eminente historiefortæller – der på glimrende vis formår at blande drama og historie.«
****** – Cats, books and coffee

»I Ken Folletts fiktionsrum får vi et godt billede af, hvordan det var at leve og være menneske i vikingetidens England".«
– Arkæolog Jeanette Varberg

»Både en bog til de historieinteresserede og spændingshungrende læsere. Tempoet er højt fra starten, og man fyldes med spænding, så man næsten holder vejret.«
**** – Fuglsangforoven

Margrete I

Margrete I

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Min Kristin

Min Kristin

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.

Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden

Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem  det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget.

I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem.

Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på  at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst  og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

Hvor lyset er

Hvor lyset er

HVOR LYSET ER af Malene Ravn er en historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892 - 1962, om Carl og Elys store kærlighed – og den pris de og deres nærmeste betaler for den.

Carl bliver født i Vejle, og hans sarte og religiøse mor ser hurtigt sønnens særlige talent. Men da moren dør, må Carl flytte til sin far i København og et helt anderledes, mørkere liv.

Som ung kunstner møder Carl skuespileleven Ely, som sidder model for ham. De forelsker sig stormende i hinanden, og Ely bliver hurtigt gravid.

Da Carl skuffer hende dybt, forlader hun ham, og barnet bliver sat i pleje. Men kærligheden fører dem sammen igen, og da sønnens plejemor dør af den spanske syge, må de tage den fireårige dreng til sig. Et ulmende følelsesfuldt familieliv begynder – og udvikler sig dramatisk, da Ely beder sin yngre søster sidde model for Carl. 

Jul 2020 - Politik og historie
Anbefalinger

12-11-2020

Gode bøger om politik og historie

Hvorfor fordybe sig i fiktion, når virkeligheden kan være endnu mere spændende? Giv en politisk biografi eller en dybdegående historisk fortælling i julegave. Vælg en julegavebog, der handler om netop den tidsperiode eller det hjørne af samfundet, som interesserer din far, mor, onkel eller nabo allermest. Så bliver en bog om politik eller historie den gave, der vækker allermest glæde under juletræet.

Jul 2020 - Biografier
Anbefalinger

12-11-2020

Giv en spændende biografi i julegave

Mangler du en julegaveidé til din historieinteresserede far eller din storesøster, som går meget op i politik? En spændende biografi kan være mere medrivende læsning end fiktion, og bøger om virkelige liv er strøget op af bestsellerlisterne hele året. Den første kvindelige professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, Eva Smith, har en enestående livshistorie i biografien af samme navn. Bo Lidegaard har også udgivet UDEN MANDAT, der er bogen bag den historie, du måske oplevede i biografen med ’Vores mand i Amerika’.