Eksklusivt smugkig i HUNGER GAMES: SOLOPGANG OVER HØSTEN

Fans af HUNGER GAMES-serien kan godt begynde at glæde sig. I marts udkommer den femte bog i serien, hvor vi - endelig - får lov til at høre Haymitchs historie. Her kan du helt eksklusivt læse bogens indledning. 

Oversat af Sarah Louise Pedersen / 15-01-2025

 

”Tillykke med fødselsdagen, Haymitch!”  

Fordelen ved at være født på høstdagen er, at man kan sove længe på sin fødselsdag. Derfra går det kun ned ad bakke. En fridag kan ikke rigtig kompensere for rædslen ved lodtrækningen. Og hvis man overlever den, har folk ikke rigtig lyst til at spise kage efter at have set to unge mennesker blive slæbt afsted mod Capitol for at blive slagtet. Jeg vender mig om på den anden side og trækker dynen op over hovedet.

LÆS OGSÅ: Vild med fantasy for unge? 

”Tillykke med fødselsdagen!” Min tiårige bror, Sid, tager fat om min skulder og ryster den. ”Du sagde, at jeg skulle være dit hanegal. Du sagde, at du ville ud i skoven, så snart solen stod op.” 

Det er rigtigt nok. Jeg vil gerne være færdig med mit arbejde før ceremonien, så jeg kan bruge eftermiddagen på de to ting, jeg elsker allermest – at spilde tiden og at være sammen med min pige, Lenore Dove. Min mor gør det ikke nemt for mig at få tid til nogen af delene, for hun siger altid, at ingen opgave er for hård eller beskidt eller svær for mig, og at selv de fattigste kan skrabe lidt småmønter sammen, så de kan læsse deres elendighed af på en anden. Men på grund af dagens to store begivenheder tror jeg, at hun vil tillade mig lidt frihed, så længe jeg har gjort mit arbejde. Det er Spilmestrene, der måske vil ødelægge mine planer.

”Haymitch!” hyler Sid. ”Solen er ved at stå op!”

”Okay, okay. Jeg er også oppe.” Jeg ruller fra madrassen og ud på gulvet, hvor jeg trækker i et par underbukser, lavet af en melsæk, udleveret af myndighederne. Og således ender ordene SKÆNKET AF CAPITOL med at stå trykt hen over min røv. Min mor lader ingenting gå til spilde. Hun blev enke i en ung alder, da min far døde i en brand i kulminen, og hun har forsørget Sid og mig ved at tage imod vasketøj og sørge for at bruge rub og stub af alting. Asken fra ildstedet bliver gemt til sæbelud. Æggeskaller bliver knust og brugt som gødning i haven. En dag vil de her underbukser blive revet i strimler og vævet til et tæppe.

Det andet Jubilæumsspil. Dobbelt så mange børn. Du kan lige så godt lade være med at bekymre dig, siger jeg til mig selv, for der er ikke noget, du kan gøre ved det. Som to Dødsspil i ét.

Jeg kommer i tøjet og smider Sid tilbage i seng, hvor han straks graver sig ned under patchworktæppet. I køkkenet snupper jeg et stykke majsbrød, som min mor har bagt i dagens anledning i stedet for det grynede, mørke stads, lavet af melet fra Capitol. Ude bagved står hun allerede og rører i en dampende kedelfuld tøj med en kæp. Hun spænder i musklerne, da hun vender et par overalls, der tilhører en minearbejder. Hun er kun femogtredive, men livets sorg og smerte har allerede sat sig som dybe rynker i ansigtet, som den slags nu gør.

Min mor får øje på mig i døren og tørrer sig over panden. ”Tillykke med de seksten år. Der står dyppelse på komfuret.”

”Tak, mor.” Jeg finder en kasserolle med henkogte blommer og skovler lidt op med brødet, før jeg går ud. Jeg fandt blommerne i skoven forleden, men det er en dejlig overraskelse at få dem serveret varme og med masser af sukker.

”Jeg vil gerne have dig til at fylde vandtanken i dag,” siger min mor, da jeg går forbi hende.

LÆS OGSÅ: Flere film baseret på bøger 

Vi har koldt, rindende vand, men det kommer i så tynd en stråle, at det ville tage en evighed at fylde en spand. Der er en særlig tønde med rent regnvand, som hun tager ekstra for, fordi tøjet bliver blødere, men hun bruger vand fra vores brønd til det meste af vasketøjet. Med alt det, der skal pumpes og slæbes, tager det to timer at fylde vandtanken, selv med Sids hjælp.

”Kan det ikke vente til i morgen?” spørger jeg.

”Jeg er ved at løbe tør, og jeg har et bjerg af vasketøj, der skal ordnes,” svarer hun.

”I eftermiddag, så,” siger jeg og prøver at skjule min frustration. Hvis høsten er overstået klokken et, og hvis vi antager, at vores familie ikke bliver blandt årets ofre, kan jeg være færdig med vandet klokken tre og stadig nå at mødes med Lenore Dove.

THE HUNGER GAMESDen amerikanske forfatter Suzanne Collins fik et gigantisk gennembrud med serien THE HUNGER GAMES, der blev et verdensomspændende fænomen. Seriens fire første bøger er alle blevet filmatiseret med stor suces. SOLOPGANG OVER HØSTEN udkommer den 19. marts 2025. Et tæppe af morgendis lægger sig beskyttende om de faldefærdige, grå huse i Fugen. Var det ikke for de spredte skrig fra børn, der plages i deres drømme, ville det virke beroligende. I løbet af de sidste uger, efterhånden som det halvtredsindstyvende Dødsspil har nærmet sig, er den slags lyde blevet hyppigere, og det samme er de bekymrede tanker, jeg arbejder så hårdt på at holde i skak. Det andet Jubilæumsspil. Dobbelt så mange børn. Du kan lige så godt lade være med at bekymre dig, siger jeg til mig selv, for der er ikke noget, du kan gøre ved det. Som to Dødsspil i ét. Der er intet, jeg kan gøre for at styre resultatet af høsten eller det, der følger efter. Så lad være med at give næring til mareridtene. Lad være med at gå i panik. Den må du ikke give Capitol. De har taget nok allerede.