200 år efter sin fødsel er Dostojevskij stadigvæk højaktuel

Dostojevskijs store roman om forbrydelsens psykologi blev senest oversat i 1942. Med denne nyoversættelse føres en klassiker ind i et nyt årtusind. Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne. I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel.

Forbrydelse og straf fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket. 
 

Hvem myrdede Fjodor Karamazov?

Dostojevskij sidste roman fra 1880 regnes for et af hans absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Og om skyld og soning.

Den gamle oversættelse er til denne nye udgave af Mette Dalsgaard gennemgået påny med den russiske original og rettet.

Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske.

I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati.

Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.

 

Genudgivelse i klassikerserien - med forord af Marie Tetzlaff.

Goljádkin er en forskræmt embedsmand med en beskeden stilling på et kontor i Sankt Petersborg. Hans intense fortælling om sit liv svinger mellem det realistiske og det fantastiske, for han er en spaltet person, som diskuterer med sin dobbeltgænger, der kan alt det, han egentlig gerne selv ville kunne.

"Dostojevskijs debutroman er en prægtig perle, der peger frem mod flere af forfatterskabets store værker." - Litteratursiden

Dostojevskij skrev STAKKELS MENNESKER, sin første roman, da han var midt i tyverne. Den lille brevroman handler om den fattige embedsmand, Makar Devusjkin, og syersken Varvara Dobrosjolova, som han har forelsket sig i. De bor lige over for hinanden, men alligevel insisterer Makar på, at de kommunikerer via breve. Igennem deres korrespondance får man indblik i deres ambitioner, omsorg for hinanden og ikke mindst i deres trange kår, som beskrives med en utrolig og næsten utålelig nøjagtighed. 

STAKKELS MENNESKER anslår på fin vis de karakteristiske temaer, der gør sig gældende i Dostojevskijs senere forfatterskab – bl.a. skildringen af mennesker på bunden af samfundet og det psykologiske forhold mellem mennesker.

Brevromanen, der udgives i en luksus-hardback, er nyoversat og med efterord af Tine Roesen, som er lektor i russisk litteratur og ekspert i Dostojevskijs forfatterskab. 

 

 

Onde ånder blev i 1996 nyoversat af Ole Husted Jensen, som fik Kulturministeriets Oversætterpris samme år. Romanen er tidligere udgivet på dansk under titlerne Nihilister og De besatte - om en gruppe unge revolutionære, der drømmer om at skabe den absolutte retfærdighed. Et lidenskabeligt opgør med terroristiske revolutionære og socialistiske ideer, men samtidig en ætsende satire mod det borgerlige samfund. I centrum står Pjotr Verkhovénskij, de revolutionæres ideologiske bagmand. Han har afskaffet Gud, og alt er tilladt, blot målet: revolutionen, bliver nået. Som værktøj udser han sig den karismatiske menneskeforfører og -foragter Stavrogin, for hvem der ikke er nogen moralsk lov eller nogen form for etik. Sammen tror de, at de ved at få magten kan gøre alle mennesker lykkelige og samfundet retfærdigt. - En sarkastisk og ironisk parodi, fuld af humor.

"Dostojevskij skildrede helt dominerende mennesker gennem hvad de sagde og tænkte, og derpå gjorde. - Og det gjorde han så dødhamrende dybt og godt, at han i v erdenslitteraturen som dybdepsykologisk forfatter må placeres som ensom majestæt ved siden af de græske tragedieforfattere og Shakespeare." - Information.

"Enhver, der ikke har læst den før, bør bruge Ole Husted Jensens lydefri oversættelse som anledning. Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt." - Weekendavisen.

Spilleren, Dostjovejskijs mesterlige kortroman, genudgives i den nyeste generation af Rosinantes klassikerserie – i opdateret design og format. En fortælling om at satse alt, for kærligheden, magten, pengen og den store rus. 

Den unge huslærer, Aleksej Ivanovitj, ankommer til kurbyen Roulettenburg i selskab med en russisk general og hans lunefulde, men smukke steddatter, Polina, som Aleksej har tabt sit hjerte til. Men i stedet for at sænke sig i de varme kilder, spiller de de sidste rester af deres formue op i spillesalen og venter utålmodigt på nyt om generalens velhavende tante, som ligger for døden. I et forsøg på at vinde Polinas hjerte og redde hende fra økonomisk elendighed, bukker Aleksej under for fristelserne ved roulettebordet, og må vælge, hvori hans egentlige lidenskab består.

Dostojevskij, der selv led af spilafhængighed, skildrer med dyb psykologisk indsigt spillets og livets tilfældigheder, hvor triumf og tragedie, besættelse og besindighed, balancerer på en knivsæg.