»At gå er også en del af en trend og udtryk for et oprør mod altings hurtighed.«

Med en daglig gåtur på en time kan du tabe dig op til 10 kilo på et år og samtidig forebygge fysiske og mentale sygdomme. Læge og professor Bente Klarlund fortæller her, hvorfor det er tid til at snøre gå-skoene.

Af Katrine Lundtoft Bentsen

 Foto: Les Kaner

Særligt i det sidste årti har mange spurtet rundt til dameløb, halv og hel-maraton. Hvorfor skal vi pludselig til at gå?

»Der er meget godt at sige om løb, og jeg holder selv af at løbe, men der sker noget andet når man går. Jeg tænker godt, når jeg går. Det er anderledes, når jeg løber. Så bliver jeg tanketom. Hjernen bliver nulstillet. Det er også en god fornemmelse. At gå er en kreativ proces. Tankerne kommer, når man går. Og man bliver mere modtagelig for nye tanker og ideer. Mange store tænkere og filosoffer har erfaret det samme og sætter ikke lid til en tanke, der er fostret bag et skrivebord. Det er, når man går, de store tanker kommer.

At gå er også en del af en trend og udtryk for et oprør mod altings hurtighed. Behøver det gå så hurtigt? Kunne vi ikke sætte tempoet lidt ned? Bare være i nuet? Hvordan generobrer vi evnen til fordybelse og eftertænksomhed? Jeg sporer et oprør mod det hurtige. Vi bevæger os fra lynfrikadeller mod simremad. Og fra løbeklubber mod gå-klubber. Det er et lille oprør, men det er der.«

Er der særlige fordele ved at gå fremfor andre former for fysisk aktivitet?

»Man kan gå sig til en bedre kondition uden at belaste knæ og hofter, som man gør det, når man eksempelvis løber. Og så kan man gå stort set alle steder i verden. Uden forberedelse. Mange motionsformer kan være en omstændelig affære. Selvom man også kan løbe stort set overalt, skal der flere forberedelser til ved løb end ved gang. Når jeg skal løbe, skal jeg i løbetøjet, have pulsbælte på og lægge en rute, der passer til dagsformen. Måske skal jeg først køre for at kunne løbe ruten. Når jeg løber, kan jeg finde på at tjekke mine mellemtider, og når jeg kommer tilbage, skal jeg uploade mine løbedata, altså hastighed, intervaller, distance, puls og tider, så jeg ved, om det var en god løbetur. Det handler om tider og resultater, om at vinde og besejre, om ikke andre så mig selv. Så skal løbetøjet af igen. En løbetur kræver efterfølgende et langt bad. Når jeg så er klædt på igen, trænger jeg til at slappe lidt af. Det er godt nok tiltrængt efter en hård løbetur.

Det er meget nemmere at gå. Det kræver ingen anstrengelse. Man går bare ud ad døren. Man behøver ikke at klæde sig i særligt gå-tøj. Selvom gang er en langsom sport, så er kan det alt i alt være lige så tidseffektivt at gå som at løbe. Andre sportsgrene betyder, at man er afhængigt af f.eks. et fitnesscenter og holdtræning foregår på bestemte tidspunkter og er mindre fleksibelt.«

At gå er også en del af en trend og udtryk for et oprør mod altings hurtighed. Behøver det gå så hurtigt? Kunne vi ikke sætte tempoet lidt ned?

Er det sandt, at man kan gå sig slank?

»Ja, du taber dig, hvis du begynder at gå eller går mere, end du plejer. Det kan ikke diskuteres. Hvis du begynder at gå en time hver dag, så taber du dig 5-10 kg på et halvt år. Hvis du begynder at tage trappen hver dag, så kan du tabe 3-4 kg på et år. Småbevægelserne i dagligdagen er med til at holde vægten på plads.«

Hvor langt skal man gå om dagen for at forebygge livsstilssygdomme?

»Man skal gå mindst 30 minutter, gerne mere. Og det er vigtigt, at man indimellem går hurtigt eller går i terræn, så pulsen kommer godt op. Dermed kan man nedsætte risikoen for omkring 35 sygdomstilstande, f.eks. type 2-diabetes, hjertesygdomme, demens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og kræft. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år.«

I din bog taler du om antiinflammatorisk livsstil – hvordan hænger det sammen med at gå?

»Inflammation er et element i de fleste livsstilssygdomme, og det er godt at bekæmpe den kroniske inflammation (betændelsestilstand, red). Antiinflammatorisk livsstil er derfor blevet en trend, men desværre ender al tale om antiinflammation i endnu en kogebog, der glemmer at betone betydningen af fysisk aktivitet. Almindelig hverdagsmotion, som gåture, er imidlertid en af de vigtigste komponenter i en antiinflammatorisk livsstil. Hver gang du er fysisk aktiv, producerer musklerne nogle stoffer, myokiner, der sendes ud i blodbanerne. Nogle af dem har en direkte antiinflammatorisk effekt. Derudover mindsker regelmæssige gåture bugfedme, som er fedt mellem de indre organer. Den form for fedt udskiller betændelsesstoffer, som øger risikoen for blodpropper, diabetes, demens og kræft. Daglige gåture er et af de stærkeste elementer i en antiinflammatorisk livsstil.«

Hvad får du selv ud af at gå? Og hvor går du ture henne?

»Jeg tænker bedre, når jeg går. Det klarer hjernen, og jeg bliver modtagelig over for ideer og indfald. Efter gåturen kan jeg tage fat på de opgaver, jeg ellers har skubbet foran mig.

Jeg går i byen, hvor jeg bor. Jeg elsker byens liv. Jeg går i det gamle København, langs søerne og i byens parker. Jeg går af og til frem og tilbage til Rigshospitalet. Inden for de sidste år er jeg begyndt at gå meget i naturen, ikke mindst på Bornholm, hvor jeg ofte kommer. Der er en særlig glæde ved at tilbagelægge den samme rute ofte. Når jeg er på Bornholm, har jeg også en fast rute fra Gudhjem og nordpå langs vandet, gennem skoven op og ned ad stien og ud på klipperne. Jeg elsker den rute, hvor forandringen er bestemt af årstidernes indflydelse på naturen.«