”Jeg lægger beretningerne frem, hvor ingen tager ansvar.”
Ny samtykke-thriller om overgreb og ansvar er en dramatisk tragedie med inspiration fra virkeligheden. Journalist, dokumentarist og forfatter Anna Elisabeth Jessen har båret på historien i mange år, men først nu har hun været i stand til at forløse den skønlitterært.
12-11-2022
Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit eget liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele skete. Det tvinger en gruppe mennesker til at genbesøge nogle minder, de helst ville glemme; de to veninder Ida og Johanne og Hans’ venner, hans far og de andre voksne, der var involveret dengang og ikke tog ansvar, Johannes mor, sygeplejersken, advokaten, politimanden, ungdomslederen, redaktøren. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend. OBLIVION er en roman inspireret af en virkelig historie, som Anna Elisabeth Jessen nu har fiktionaliseret og dramatiseret.
”For mange år siden arbejdede jeg med en journalistisk historie, som jeg til sidst måtte opgive, fordi den ikke kunne forløses, i hvert ikke af mig journalistisk.”
Derfor valgte forfatteren fiktionen.
”I fiktionens form har jeg kunnet undersøge en hændelse på en helt anden måde, end man gør, når man arbejder med dokumentarisme. I den skønlitterære form har jeg kunnet dvæle ved gråzonerne uden at dømme skyldig eller ikke skyldig.”
I romanen er det anklagen om et overgreb, der er i centrum. Men jeg dømmer ikke, siger Anna Elisabeth Jessen, som omtaler romanen som en slags eksistentiel samtykke-thriller.
”Jeg lægger beretningerne frem, hvor ingen tager ansvar, i særdeleshed ikke de voksne, der burde have gjort det.”
Glemsel og soning: Minder om tre døgns tragedie
Anna Elisabeth Jessen debuterede som skønlitterær forfatter med OM HUNDREDE ÅR, der udkom i 2019. Romanen er bygget op over 101 nedslag, et år pr kapitel fra 1914 – 2014. Med sin anden roman, HUSET, beskrev Anna Elisabeth Jessen igen et større tidsspektrum. Denne gang 50 år. Med OBLIVION udfordrer forfatteren sig selv med et meget lille tidsspand og en stramhed i handlingen.
”Hovedhistorien i OBLIVION foregår fra en fredag aften til en mandag aften, altså bare tre døgn. Hele dramaet er spændt op over den korte periode. Det er romanens ene lag, men det er hovedlaget. Endvidere fortæller jeg i romanen, hvilken betydning de tre dage får for alle de implicerede tyve år efter. Men tyngden ligger i en enkelt weekend. Det er selvsagt en anden måde at skrive på, selvom OBLIVION også bliver fortalt gennem mange personer, ligesom mine to første romaner.”
Romanen opererer altså ikke kun i de tre døgn, dramaet er spændt op over. Vi møder også karakterer, som på den ene eller anden måde var involveret i tragedien, mange år senere. Hvad skete der egentlig dengang? Hvem havde ansvaret? Og hvad husker man, når man helst vil glemme?
OBLIVION handler på den måde også om glemsel, fortabelse og soning. Deraf fik den titlen.
” Jeg er så bjergtaget af ordet oblivion. Et gammelt dansk fremmedord for glemsel.”