Product image
Hent forside

Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele gik galt. Det tvinger en gruppe mennesker til at genbesøge nogle minder, de helst ville glemme; de to veninder Ida og Johanne og Hans’ venner, hans far og de andre voksne, der var involveret dengang og ikke tog ansvar, Johannes mor, sygeplejersken, advokaten, politimanden, ungdomslederen, redaktøren. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend. 

Oblivion er en ny roman af Anna Elisabeth Jessen, forfatteren til Om hundrede år.

 

  • Antal sider250
  • Højde216 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt339 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterAnna Elisabeth Jessen
  • ISBN9788702317176
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.01.2022
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosAnna Elisabeth Jessen

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Artikel

12-01-2022

Anna Elisabeth Jessen om OBLIVION

Ny samtykke-thriller om overgreb og ansvar er en dramatisk tragedie med inspiration fra virkeligheden. Journalist, dokumentarist og forfatter Anna Elisabeth Jessen har båret på historien i mange år, men først nu har hun været i stand til at forløse den skønlitterært. 

Hør Anna Elisabeth Jessen fortælle om Oblivion

Weekendavisen

Anna Elisabeth Jessen bygger stort med nøjsomme midler (…) som moralsk diskussionsroman om skyld og skam, uskyldstab, anger, bristede hjertebånd, løgnens pris og - vigtigst af alt - voksne menneskers fatale forudantagelse af skyld, rækker Oblivion både højt og dybt.

Litteratursiden.dk

Medrivende roman om skyld og skam taler ind i den aktuelle debat om samtykke (…) Oblivion er en oplagt roman for læsekredse om soning og mennesker plaget af tvivl og skyld.

Bogvægten.dk

Oblivion er en lille bog på kun små 250 sider, men den har tyngde og væsentlighed med sin eksistentielle tematik. Anna Elisabeth Jessen skriver præcist og rammende. Læseren kan se frem til en vellykket og berigende roman.

Forfatter

Anna Elisabeth Jessen

Anna Elisabeth Jessen (f. 1956) er bachelor i dansk fra Københavns Universitet, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole. Har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser for radiomontagerne Hvorfor ringede hun ikke igen?, Efter festen og Doktor Tramsens rapport. I 2008 udkom hendes bog Kraniet fra Katyn på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn.

Anna Elisabeth Jessen debuterede som skønlitterær forfatter i januar 2019 med familiekrøniken Om hundrede år, der pr. november 2021 samlet er trykt i bemærkelsesværdige 27.000 eksemplarer.

I marts 2021 var hun klar med sin anden roman, Huset. I januar 2022 fulgte den tredje, Oblivion. Og i marts 2023 udkom Anna Elisabeth Jessen med sin fjerde roman, Hjemsted, der er en sønderjysk skæbnefortælling.

Oktober 2024 udgives Anna Elisabeth Jessens femte roman, Verdensport.

Fotograf: Kasper Løftgaard, 2024