Ian Kershaw (f. 1943) er britisk historiker og professor ved University of Sheffield med speciale i tysk historie i det 20. århundrede.
Han har skrevet flere bøger om det tredje rige og regnes for en af verdens ledende Adolf Hitler-eksperter. Han er mest kendt for biografierne om Hitler, Hitler 1889-1936: Hubris 1998 og Hitler 1936-1945: Nemesis, men har de senere år desuden udgivet Making Friends with Hitler: Lord Londonderry, the Nazis, and the road to war samt British Road to War og Fateful Choices: Ten Decisions That Changed the World, 1940-1941.