
Christina Hagen
Christina Hagen, f. 1980. Færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2006. Debuterede som forfatter i 2008 med novellesamlingen SEXDRONNING. I 2010 udkom hendes anden bog, brevromanen 71 BREVE TIL M. I 2012 var hun aktuel med digtsamlingen WHITE GIRL, der blev efterfulgt af digtsamlingen WHITE GIRL 2 i 2017.
I februar 2019 udkom Christina Hagen med sin syvende bog, KORREKTHEDSBIBELEN. Den udskammer enhver handling, enhver ytring, ethvert synspunkt og stiller spørgsmålet: ”Hvordan ville De have det, hvis De ikke var offer for noget?”
I januar 2024 var Christina Hagen aktuel med POW POW POW, der er pistoldigte om vold mellem børn og voksne, mellem elskende og fremmede, mellem molboer og normale mennesker.
Læs mere om Christina Hagen på: www.christinahagen.com
Foto: Chrysa Paraskeva, 2023
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Weekendavisen
Pletskud: Christina Hagen rammer renere end nogensinde med sit patronhylster af molbofortællinger, klasseperspektiver og lidelse. (…) bogen er hendes mest vitale i årevis (…) Det er de foruroligende formeksperimenter i første og sidste del af Pow pow pow, der løfter den til det fremragende. Her åbnes et eksistentielt mørke, udspændt mellem jokes og dødelig alvor, på en måde, som både implicerer forfatteren og læseren i en nådesløs virkelighed. Det er langtfra første gang, Christina Hagen behandler aktuelle og kontroversielle temaer i sin litteratur. Men her er tidens stemme forstummet, og man hører kun hendes egen poesi.
Information
Det gør vildt ondt at læse Christina Hagens nye digtsamling, der er vildt formfuldendt ordkunst (…) Digtene er spændt ud mellem galgenhumorens to poler: Humor som skjold og selvforsvar over for galgen, der lokker på bakken i horisonten. (…) uforlignelige digte. (…) Disse pistoldigte, deres mørke, deres bristefærdighed, deres oprørske vrede midt i hadet: Det er så godt. Christina Hagen er tilbage med et brag. Pow.
Politiken
En ny variant af begejstring rejser sig i mig, da jeg sætter mig ned for at skrive denne anmeldelse. I stedet for at karakterisere og bedømme Christina Hagens nye digtsamling, POW POW POW, har jeg kun lyst til at citere den. Eller skrive: Bare læs den, farvel. (…) Hagens digte er fantastiske,