Vitello passer Mor

Vitello #13

Hent forside

Mor er syg og Vitello beslutter sig for at passe hende, han har hørt at artige børn får større gaver. Så Vitello vil starte med at gøre rent i hele hytten og heldigvis kommer Max og Hasse og William og spørger om de skal hjælpe ...

Kender du Vitello? Han hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i et rækkehus ved ringvejen sammen med Vitello. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget - enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William, måske med sin hemmelige kæreste Kamma, men sig det ikke til nogen - eller osse bare sammen med sig selv.
 

  • Antal sider32
  • Højde236 mm
  • Bredde177 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt257 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterKim Fupz Aakeson
  • ISBN9788702130300
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.09.2012
  • OmslagsgrafikerNiels Bo Bojesen
  • GenreBørnebøger - 5-9 år
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosKim Fupz Aakeson

VEJL. PRIS

149,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med Hvem vover at vække guderne, har han udgivet langt over 100 bøger til børn og voksne - herunder Vitello-serien, Pragtfuldt, pragtfuldt og Berørte Katrine. I 2018 udkom også voksenromanen Bådens navn, der var indstillet til DR Romanprisen 2019. I 2021 fulgte voksenromanen Fangeleg om tre fængselsbetjente, hvis frihed udfordres på forskellig uventet vis. Bogen dannede senere oplæg til dramaserien Huset på DR.

I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen sammen ungdomsromanen Au pair, og i 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen MAC, som er en del af serien Shakespeare genfortalt. I 2024 udgav han novellesamlingen Drengestreger, der er skrevet til unge og i 2025 har han udgivet Et ræselsfuldt eventyr samt bidraget til novellesamlingen Et barn i en verden. Han er også aktuel i 2025 med voksenromanen Skyggen foran mig, der er nomineret til DR Romanprisen 2026, samt børnebogen Slaraffenland om et anbragt barn.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.

Besøg forfatterens hjemmeside her: fupz.net

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022

Bøger i samme genre