Villads fra Valby Malebog

Farvelæg Villads, Frida, Emma og en masse af de skøre situationer, du kender fra bøgerne om Villads fra Valby.

Klassisk Villads fra Valby malebog til alle de børn, der bare vil farvelægge, og ikke er store nok (eller bare ikke har lyst) til at løse opgaver. De skønne motiver varierer i detaljeringsgrad, så der både er noget for de yngste og de lidt mere øvede/tålmodige at gå til.

Bogen er en opfølger til de to populære aktivitetsbøger med Villads fra Valby: Villads fra Valby maler uden for stregerne og Villads fra Valby laver opgaver.

  • Antal sider32
  • Højde298 mm
  • Bredde211 mm
  • Dybde3 mm
  • Vægt151 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763857666
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.06.2018
  • OmslagsgrafikerDina Gellert
  • GenreBørnebøger - 2-5 år

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre