Det var en helt speciel oplevelse for Joen Bille, da han for et par år siden spillede Gamle Ekdal i Det Kongelige Teaters opførelse af Henrik Ibsens
Vildanden: Bille er oldebarn af Ibsen. Men ikke nok med det, han er også oldebarn af Bjørnstjerne Bjørnson, endnu en af giganterne i det nittende århundredes litteratur.
Familiehistorierne er mange, det er en mangfoldig arv, Joen Bille kan øse af. Han fortæller om oldeforældrene, deres baggrund, deres personlighed, ægteskab, familier, og fokus samles mere og mere om forholdet mellem Ibsens søn, Sigurd, en højtbegavet og kompliceret mand, der fik en karriere som politiker, og Bjørnsons datter Bergliot, der var koncertsangerinde. De blev gift, og deres ægteskab resulterede bl.a. i datteren Irene, der var dramatiker og blev gift med Joen Billes far, Josias Bille.
Det er en familie, der er præget af passionerede personligheder, excentrisk adfærd, gigantiske ambitioner, store triumfer og tilsvarende store skuffelser og nederlag, hjerteskærende konflikter mellem generationer og ægtefæller, sørgelige og grinagtige opgør og sammenstød, bigami og dødelig jalousi, melodrama, rigdom og økonomisk ruin, højt humør og dyb fortvivlelse, hvad enten man befinder sig i Norge, i Sverige, i Danmark eller på Villa Ibsen, familiens store og på alle måder vildtvoksende og vidtfavnende domicil i Italien.
