Udkommer d. 4/2

Vidne

Den rumænske gangster Janko Milos César løslades fra Vestre Fængsel efter frifindelse i en sag om menneskehandel, hvor hovedvidnet blev myrdet kort før retssagen. Udenfor venter en mand drevet af hævn – en af verdens mest eftersøgte. Et voldsomt opgør er uundgåeligt. Specialkonsulent Hannah Bengtson og fremmedlegionær Markus Larsen har søgt fred uden for landets grænser, mens politikommissær Lene Jespersen kæmper med sit liv i København. Men skæbnen fører dem sammen igen, fanget i et dødeligt spil om blodhævn. En ny menneskejagt er begyndt.

Vidne er tredje bind i Walther Reberniks intense thrillerserie, hvor forbrydelse og hævn hærger Københavns mørke gader, og hvor venskaber og kærlighed opstår de mest uventede steder.

  • Antal sider354
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702431247
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato04.02.2025
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Walther Rebernik

Walther Rebernik, f. 1972, er advokat igennem mere end 20 år. Han debuterede som forfatter i 2020 med krimien Jæger, der er første bind med specialkonsulent Hannah Bengtson. I 2021 fulgte bind to, Offer, og året efter bind tre, Vidne. I 2022 var han nomineret til Krimimessens Publikumspris.

I 2023 udkom Walther Rebernik på Gyldendal med Satans datter, der er første bind i serien om og med forsvarsadvokaten Jan Rose. Andet bind i serien, Guds bøddel, udkom i maj 2024, og tredje bind forventes at udkomme i september 2025.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre