Læseprøve

En rørende roman om kærlighed, begær og sorg af en af litteraturhistoriens store forfattere, udgivet ti år efter hans død. 

 

Ana Magdalena Bach sidder i baren på sit hotel på en caribisk ø og nyder stemningen, musikken og den varme, sydlige aftenluft. Hvert år den 16. august rejser hun til den lille ø for at lægge blomster på sin mors grav og indvi hende i sine inderste tanker. Denne aften får hun øjenkontakt med en mand i baren, og en længe glemt lidenskab blusser op i hende. Hun er lykkeligt gift og har to børn med den eneste mand, hun nogensinde har elsket, men måske er det muligt at blive en anden, mere løssluppen udgave af sig selv, om det så bare er for en enkelt nat. 

 

Vi ses i august er en fortælling om en kvindes begær og drømme, bekymringer og sorger, og om den længsel efter frihed og selvstændighed, som kun vokser sig større, hvis den ikke får lov at leve. 

  • Antal sider128
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702410082
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.03.2024
  • OversætterAnnette Rosenlund
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gabriel García Márquez

Gabriel García Márquez (1927-2014) var en colombiansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1982. Ved hans død i 2014 mistede verden en af sine største forfattere, og Latinamerika mistede en skarp intellektuel, der med sine markante holdninger til bl.a. Cuba, militærdiktaturer og latinamerikansk kultur har formået at sætte dagsorden gennem flere årtier.

Márquez er især kendt for sin brug af magisk realisme, der ifølge ham selv bl.a. er inspireret af mødet med Franz Kafkas novelle Forvandlingen: »Det var sådan, min bedstemor plejede at fortælle historier« har Márquez sagt om Kafkas novelle, »at fortælle om de utroligste ting, men med et helt naturligt toneleje.«

Romanen 100 års ensomhed (1967) blev Márquez' store gennembrud og fik hurtigt status som hovedværk indenfor den magiske realisme.I 1986 oplevede han igen stor international succes med Kærlighed i koleraens tid.

Ved sin død i 2014 efterlod Gabriel García Márquez det ufærdige manuskript Vi ses i august. Ti år senere blev romanen udgivet for første gang, og det skete i de fleste lande - herunder i Danmark - 6. marts 2024, hvor forfatteren ville være fyldt 97 år. Hans sønner, Rodrigo og Gonzalo García Barcha, skriver i bogens forord: ”Vi destruerede den ikke, men lagde den til side, i håb om at tiden ville beslutte for os, hvad vi skulle stille op med den. Ved at genlæse den omtrent ti år efter hans død opdagede vi, at den havde rigtig mange og meget nydelsesfulde kvaliteter”.

Kortromanen Vi ses i august er en fortættet fortælling om en kvindes begær og drømme, bekymringer og sorger, og om den længsel efter frihed og selvstændighed, som kun vokser sig større, hvis den ikke får lov at leve.

Bøger i samme genre