Vi dør alligevel snart
Vibe danser på et tætpakket dansegulv hele natten, men når lyset slukker, er hun alene, ensom og sorgfuld. Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport, bilder hun sig selv ind, at det er for at researche til sit bachelorprojekt, at hun tager til et møde. I Jehovas Vidner møder hun Stig, som ser på hende, som om hun har betydning. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed, og dommedag kan komme hvert øjeblik. Kan hun overgive sig til en andens Gud for ikke at være alene?
Mads dør snart. Det fortæller hans far ham dagligt, når han ikke kan indordne sig de strenge regler i Jehovas Vidner. Han drømmer om at forlade Jehovas Vidner med sin kæreste, Edith - men da hun mister sin kusine, søger hun dybere ind i troen og længere væk fra Mads. Kan Mads forlade alt og alle, han kender, alene, og vigtigere endnu - lade Edith blive tilbage?
Vi dør alligevel snart er en barsk fortælling om valget mellem en verden i kaos og frihed, eller en verden i orden, tryghed - og ubrydelige regler.
- Antal sider320
- Højde217 mm
- Bredde144 mm
- Dybde26 mm
- Vægt503 g
- FormatHæftet
- ForfatterSofie Riis Endahl
- ISBN9788702371819
- Udgave1
- Udgivelsesdato12.01.2023
- GenreBørnebøger - Ungdomsbøger
- KontaktpersonKaren Strandbygaard
- E-mailKST@gyldendal.dk
- Telefon3375 5692
- PressefotosSofie Riis Endahl
Litteratursiden
"Det er imponerende, hvordan Sofie Riis Endahl har konstrueret denne troværdige og barske fortælling om et ellers lukket og indesluttet trossamfund. (...) [D]et er rigtig godt, når Mads og Vibes tankestrømme får lov til at løbe løbsk ned ad siden, fordi det understreger den rastløshed og ensomhed, som mange (unge) føler i vores samfund."
Jyllands-Posten
(...) den er fortalt med indlevelse og troværdighed, og Sofie Riis Endahl har med Vi dør alligevel snart skrevet en fængende roman om, hvad det vil sige at være ung i og uden for et religiøst fællesskab. Det er sjældent, at den slags spørgsmål rejses i litteratur til unge, og det er forfriskende, at Endahl har modet.
Weekendavisen
"Sofie Riis Endahl viser idérigdom og lydhørhed over for relevante problemstillinger i det ungdomsliv, som findes i lukkede lejligheder og lige uden for vinduerne. Hun skriver bogstavelig talt i øjenhøjde til og om unge her og nu, og hun har allerede en etableret fanskare blandt unge læsere. Vi dør alligevel snart er et medrivende indblik i forskellige typer af ungdomsliv og kunne sagtens kalde på en fortsættelse."