Læseprøve
Llambías er tilbage i karakteristisk stil i en fortælling, hvor virkelighed, selvbiografisk stof og fiktion er vævet ind i hinanden. Fortælleren, forfatteren Dr. Seth, sidder ved sit bord med alle elementer til en historie foran sig. Han flytter lidt rundt på dem, tænker over, hvad han vil fortælle, hvad det egentlig vil sige at være forfatter, og hvad litteratur i det hele taget er for en størrelse. Så går historien i gang: En ung familie på vej til at besøge mormor og morfar finder uden for huset en livvagt dræbt. Indenfor ligger bedsteforældrene i en blodpøl. Faderen får bragt familien i sikkerhed og åbner ild mod de banditter, der er ved at snige sig ind i huset ...
  • Antal sider96
  • ISBN9788702145847
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.02.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Pablo Llambías

Pablo Llambías, f. 1964, debuterede som forfatter med novellesamlingen Hun har en altan i 1996. Efterfølgende har han skrevet både romaner og noveller, har produceret dokumentarfilm og kortfilm samt udstillet som billedkunstner.

I 2019 udkom romanen Zombierådhus, som Pablo Llambías modtog Kritikerprisen for. I februar 2023 var han aktuel med romanen Parcelhus.

Pablo Llambías underviser i skrivning mange steder, blandt andet på Rytmisk Musikkonservatorium. Han har også udgivet undervisningsbogen Skrivning for begyndere (2015).

Foto: Per Morten Abrahamsen, 2017

Bøger i samme genre