Product image

The Rumble in the Jungle

Læseprøve
Lytteprøve

THE RUMBLE IN THE JUNGLE er en selvstændig single fra Christian Jungersens roman DU KAN ALT.

Per er 48 år, da hans søn flytter hjemmefra, og fortællingen følger far og søn på en enkelt kaotisk nat, som de for altid vil huske, og som bringer dem tættere på hinanden.

Romanen DU KAN ALT rummer mange forskellige temaer, genrer ogstemninger. THE RUMBLE IN THE JUNGLE er én af fem singler fra romanen. De andre singler er JEG ER PENGE, VOLD, SANDHEDEN og SKRIGET.

 

 

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Christian Jungersen

Christian Jungersen, f. 1962 i København, er uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra RUC. Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, Undtagelsen, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”. Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020.

Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet Du forsvinder, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris. Filmatiseringen af romanen havde premiere i biograferne i 2017.

I september 2021 udkom han med sin fjerde roman, Du kan alt, der er et nervepirrende kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisen

Christian Jungersens bøger udgives på forlag i hele verden, herunder i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Brasilien, Tyrkiet og USA.

Fotograf: Petra Kleis, 2021