Stolthed og fordom

Hun [Jane Austen] havde talent for at beskrive familiestrukturer, som man har svært ved at komme fri af, og dette gør hun uhørt elegant i sin berømte roman Stolthed og fordom, udgivet i 1813, der nu er blevet genudgivet på dansk i smuk og energisk oversættelse af Lærke Pade.

(…) Ved genlæsning træder de yngste døtre i familien Bennet tydeligere frem. Søsteren i midten, Mary, bruger al sin tid på at læse bøger og bliver formentlig aldrig gift og kan ses som et lille stille forfatter-selvportræt. De to yngste, derimod, skal ikke blot ses som produkter af tidens kvindesyn og enorme fokusering på at blive gift opad, men også som skabninger, der kan overføres stort set direkte på vores tid. Lydia og Kitty ville i dag være blevet influencere og leve af at vise sko og tøj frem på Instagram og se det som det højeste mål i livet at deltage i gallamiddage i modebranchen, hvor man i mangfoldighedens navn ser fuldkommen ens ud. Klædt i sort og spiseforstyrrelse.

(…) Jane Austen er én af de helt markante litterære repræsentanter for begyndelsen af 1800-tallet, men samtidig er hun som alle store kunstnere hævet over tid og sted, fordi hun ser mennesket, som det er, og ønsker at beskrive vejen til frihed for den enkelte.