Steffi og Saphir

Læseprøve
Lytteprøve

I fjerde bind af Hestene på ponygården hører vi om tolvårige Steffi og hendes sommer med den iltre araberhest Saphir.

Steffi er den dygtigste rytter på rideskolen – også selvom hun kun har råd til at betale for at ride på ét hold om ugen. Denne sommer flytter tvillingebrødrene Mark og Johan og deres to smukke araberheste ind på Ponygården. Brødrene træner til DM i ’Mounted Games’, men da Johan falder af sin hest, Saphir, og brækker armen, mister han interessen for at ride, og Mark har nu ingen makker til DM. Heldigvis kan Steffi træde til, men det er ikke nemt at samarbejde med Mark. Og da Marks forældre beslutter at sælge Saphir, må Steffi endnu en gang indstille sig på at miste sin elskede hest…

Steffi og Saphir er fjerde bind i serien Hestene på Ponygården om fire piger, som egentlig kun har én ting til fælles: heste. Hver bog fortæller historien om en af pigerne og hendes pony. Om fællesskabet i stalden, stævnerne og konflikterne pigerne imellem. Hvert kapitel indledes med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og gode staldtips.

Pressen skriver:

»Forfatteren skriver levende og viser stort kendskab til heste-universet. Endnu en virkelig god bog en serien om pigerne på Ponygården.«
– Lektør, uge 45 2015

  • ISBN9788702345421
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.02.2022
  • OmslagsgrafikerAlette Bertelsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ina Bruhn

Ina Bruhn (f. 1971) er uddannet cand. mag. i filmvidenskab. Hun romandebuterede med I morgen eller en anden dag (1995) og er siden udkommet med en række ungdomsromaner. Hun er vokset op i Solrød Strand, en by, der ligger lige der, hvor forstad glider over i provins, hvor indbyggerne mentalt har én fod i storbyen og den anden i en sjællandsk plovfure. Skrivningen gik i gang efter gymnasietiden med første udgivelse som 19-årig i form af et bidrag til en novellesamling.

Selvom bopælen siden har været København K, København N, og Frederiksberg C, er bøgernes universer med en enkelt undtagelse (Genstart-serien), blevet derude i forstadsprovinsen, hvor unge hovedpersoner prøver at få styr på det med identitet, kærlighed, fremtid og venskaber. Når der er en egentlig by, er det ofte Køge og omegn, der lægger kulisser til. Overgangen fra ung til voksen – med alt hvad det medfører af udfordringer og identitet-rystelser – forbliver det store tema i bøgerne. Det samme gør venskaber. Og ”tiden” som begreb og modstander.

I 2010 modtog hun Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for romanen Min fucking familie. Sammen med David Meinke og Caroline Ørsum står hun bag ungdomskrimiserien ”Genstart” (2009-11) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Senest udkommet er Anna for altid (2012) samt tweens-serien Hestene på Ponygården (2013-15), der blev nomineret til Orla-prisen i 2016.

Udover at skrive bøger har Ina Bruhn været manuskriptforfatter på flere tv-serier, blandt de nyere er ”Dicte”, ”Norskov” og den norske serie ”Okkupert”, samt skrevet flere spillefilm, blandt andet ”Vølvens Forbandelse”, ”Guldhornene”, ”Karlas Kabale” og ”Karla & Katrine”. Hun er en af manusforfatterne bag ”Jul i Valhal” og hovedforfatter på 2015-julekalenderen ”Juleønsket”.

Bøger i samme genre