I Lasse Raagaard Jønssons debutdigtsamling ssn snnart er digtene skrevet fra stemmer, der stammer eller har afasi. ssn snnart er åndedrag og nærvær, der hvor sproget når sine grænser.
Meget smukke øjeblikke (…) Især de stammende digte føles, og det er vel meningen, ret voldsomme at læse. Det har en voldsom effekt at mærke sproget gå i hak, at føle, hvordan ordene pludselig støder mod en kant og må mases frem, så man kan komme videre i sætningen. (…) Præcision i det nedbarberede, ret direkte sprog, et næsten totalt fravær af tillægsord og billedsprog, fine, stilfærdige linjeskift. Den slags er også en kunst.
Kristeligt Dagblad
Lasse Raagaard Jønssons debut bruger et overbevisende og nyskabende greb (…) En af de oplagte kvaliteter ved debutdigtsamlingen er, at den giver os adgang til erfaringer og stemmer, som ellers er uden for manges rækkevidde. Samlingens første tre dele er nemlig skrevet fra det stammende jeg Lasses perspektiv, mens fjerde og sidste del giver Lasses kræft-og afasiramte mor taletid (…) Med ssn snnart har Jønsson åbenlyst fundet sin egen stemme og stil, der også tilføjer noget nyt til dansk litteratur.
Politiken
4 ud af 6
Ssn snnart er en både nænsom, omsorgsfuld og - som titlen antyder - stammende bog. (…) Besværet med at tale er ophøjet til poetisk princip. (…) Lasse Raagaard Jønssons digtsamling er troværdig og genkendelig. (…) I det hele taget er det en vældig lovende debut. I det hele taget håber man, at bog nummer to kommer relativt snnnart.
