Spillets forvandling
Efter stadionulykkerne på Heysel og Hillsborough sidst i 80’erne befinder europæisk og særlig engelsk fodbold sig i en stunde null. Fodbold er blevet synonym med grove tacklinger og tilskueruroligheder. Det står så slemt til, at Margaret Thatchers engelske regering overvejer at indstille afholdelsen af professionelle fodboldkampe.
Mod alle odds lykkes det faktisk at få styr på både stadions og tilhængere, hvilket kombineret med oprettelsen af Premier League i 1992 bliver startskuddet til 25 års kommerciel og sportslig succes.
FODBOLDENS FORVANDLING er en fortælling om den udvikling. Om Kluivert, Litmanen og Van Gaals legendariske Ajax-hold. Om hvordan fodboldtilhængeren blev tv-seer i stedet for stadiongænger, og hvordan tre mand ansat i Barcelona omkring årtusindskiftet skulle komme til at præge europæisk fodbold de næste to årtier. Og så er det fortællingen om lyserøde fodboldstøvler, vævre driblinger, 7’ere, 10’ere, 11’ere og om, hvorfor Champions League-hymnen mere end noget andet er lyden af Europa.
- Antal sider240
- Højde218 mm
- Bredde138 mm
- Dybde19 mm
- Vægt375 g
- FormatHæftet
- ISBN9788702236200
- Udgave1
- Udgivelsesdato15.11.2019
- GenreKulturlitteratur