Nanna Storr-Hansens debutdigtsamling Spektakel vil med sin egensindige stemme, sit på én gang skrøbelige og euforiske temperament og sit mod til formelle nybrud og radikale poetiske undersøgelser udgøre både et væsentligt bidrag til og et nybrud i den for tiden frugtbare danske poesi. I digtsamlingen udfoldes, gennem en fortløbende undersøgelse af forskellige digtformer, en radikalt affirmativ besyngelse af sammenfaldet og udvekslingen mellem jegkrop og verdenskrop, mellem biologi og sprog, mellem tænkning og materiale.

Det er digte der både står lysende klart i deres voldsomme billeddannelse og bliver ved at være bevægelige, åbne; en digtning der i en blanding af vilde formelle greb og en frigørende mundtlighed besynger og forundres over sprogkroppens, menneskekroppens og jordkroppens måder at udfoldes og smelte sammen på.

Spektakel udkom i 2017 på Forlaget Arena og genudgives nu på Gyldendal.

  • Antal sider112
  • Højde209 mm
  • Bredde134 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt179 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702371840
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato07.04.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Nanna Storr-Hansen

Nanna Storr-Hansen (f.1991) debuterede som forfatter med digtsamlingen Spektakel (Arena, 2017).

I 2018 udkom hendes anden bog, digtsamlingen Mimosa, der var nomineret til Montanas Litteraturpris. I 2019 fulgte digtsamlingen Lyngtarm (Forlaget Virkelig), og i april 2022 var Nanna Storr-Hansen klar med digtsamlingen Bøgetid (Gyldendal). For Bøgetid har Nanna Storr-Hansen modtaget Montanas Litteraturpris 2022.

Foto: Martin Johannsen, 2021

Bøger i samme genre