Skammerens datter 1 – Skammerens datter

Lytteprøve

Dragen gled frem af skyggerne. Langsomt, ét for ét, flyttede den sine tykke, skællede ben.

"Nico!" hviskede jeg febrilsk.
"Jeg har set den," sagde han og greb fastere om spydet.
"Bare bliv ved med at gå."
Det kunne han sagtens sige. Mine ben var stive og mærkelige, og hele min krop susede og dunkede og summede af skræk. Hvis den drage kom bare et skridt nærmere...

Det var ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens Datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.
Skammerens Datter er første bind i Skammerserien.

Forfatteren Lene Kaaberbøl læser selv bogen højt.

  • ISBN9788702301397
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato16.03.2020
  • OmslagsgrafikerPeter Madsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lene Kaaberbøl

Lene Kaaberbøl (f. 1960) er dansk fantasys ukronede og prisvindende dronning. Debuterede på den litterære scene som bare 15-årig. Blandt hendes udgivelser er flere nyklassikere, bl.a. bøgerne om Skammerens Datter (2000-2003), Dina, der fra sin mor har arvet evnen til at skelne sandhed fra løgn med sit blik. Serien er solgt til udgivelse i en række lande, blandt mange andre USA, England, Sverige, Japan, Frankrig og Rusland. Kaaberbøl besidder en evne til at tegne et univers, så læseren umiddelbart drages ind i det, sanser det og lever i det, om det så drejer sig om skammere, vildhekse eller bærfolk. I sine bøger kredser Kaaberbøl ofte omkring udelukkelse fra fællesskabet, at være udvalgt, det gode og det ondes kamp – og ikke mindst gråzonerne mellem disse to. Lene Kaaberbøl har modtaget flere litterære priser, senest Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter 2015 - Høstprisen.

Skammeren Datter (1) blev filmatiseret i 2015.

www.kaaberboel.dk

Bøger i samme genre