Sjælemaleren
Storslået historisk roman om kærlighed, splittelse, passion og kunst
Barcelona, 1901. Kontrasten mellem rig og fattig er stor, og de politiske spændinger ulmer i byens gader. Den spirende arbejderbevægelse vinder styrke, og den konservative, katolske overklasse gør sig klar til kamp.
Kunstneren Dalmau Salas er fanget mellem to verdener. Han er født og opvokset blandt Barcelonas stolte håndværkere, og hans store kærlighed, Emma, er stærkt engageret i arbejderbevægelsen. Men gennem sit kunstneriske virke får Dalmau indblik i en helt ny verden, og snart opsluges han af et overflødighedshorn af rigdom og kreativ nytænkning. I takt med at hans kunstneriske formåen når nye højder, begynder hans politiske overbevisninger og kærligheden til Emma at vakle.
Kan Dalmau fortsat indfange de fattiges elendige forhold i sin kunst, når han selv lever det søde liv? For at finde sig selv må han afgøre, hvad der er vigtigst for ham, både som mand og kunstner.
Sjælemaleren er en underholdende og uforglemmelig fortælling om kærlighed, kunst og hævn i et splittet Barcelona på tærsklen til modernismen.
- Antal sider792
- Højde222 mm
- Bredde155 mm
- Dybde52 mm
- Vægt815 g
- FormatPaperback
- ISBN9788702326796
- Udgave2
- Udgivelsesdato14.10.2021
- OversætterKirsten A. Nielsen
- GenreSkønlitteratur
Køb eksempelvis bogen hos:
Det mener anmelderne
Femina
Hvis du trænger til den ultimative eskapisme, mens du føler, at du lærer noget, og endda bliver beriget og får lyst til at rejse, så er Ildefonso Falcones tilbage med endnu en af sine spektakulære romaner. Igen balancerer han et sted mellem triviallitteratur, kærlighedsroman og historisk roman og heldigvis som vanligt med et kæmpe skud kunsthistorie. (…) Der er skruet helt op for dramaet, og endnu en gang giver Falcones os en roman, skrevet så den tager pusten fra én. Nyd den!
By og Land
Det er en imponerende bog om kærlighed og kunst, splittelse og passion.