Product image

Sammenhængskraft

Hent forside

I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse; landet er kulturelt homogent; der hersker fred og tryghed; der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed; staten er præget af en lav grad af korruption; og danskerne er meget tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark.

I Sammenhængskraft diskuterer Kasper Støvring, hvordan den nationale sammenhængskraft bliver til, og hvordan den kan bevares. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod kulturelt betinget, og at kultur er en social orden, der bygger på forskellige værdier, normer og adfærdsmønstre. Svaret på spørgsmålet om, hvad sammenhængskraft er, forudsætter derfor et begreb om kultur, som Støvring i denne bog diskuterer i en national, primært dansk sammenhæng. Ideen om det nationale er nemlig hans svar på det presserende spørgsmål om, hvad der sammenbinder samfundets mange forskellige individer og grupper i et socialt fællesskab.

Hvor Kasper Støvring i bogens første halvdel leverer et forsvar for den nationale sammenhængskraft, formulerer han i bogens anden halvdel en kritik af de mange teorier om, at nationen er under afvikling - eller bør afvikles. En af de største udfordringer for sammenhængskraften er ifølge Støvring således multikulturalismen. Problemet er som han ser det, at multikulturalisme medfører polarisering og konflikter samt et radikalt fald i den mellemmenneskelige tillid. Afslutningsvis argumenterer Støvring for, at multikulturalismen antager flere former, som må afvises til fordel for integration i landets kernekultur - hvis den nationale sammenhængskraft skal bestå

  • Antal sider216
  • ForfatterKasper Støvring
  • ISBN9788702098174
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.07.2010
  • PressefotosKasper Støvring

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kasper Støvring

Kasper Støvring

Født 1973. Ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet på et projekt om konservatisme og Villy Sørensens essayistik. I 2009 tiltrådte jeg en stilling som post.doc.-stipendiat ved Syddansk Universitet (finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) med et projekt om den hereticanske kulturkritik. Modtog i september 2008 Kunstrådets arbejdslegat til at skrive en bog om den nationale sammenhængskraft, der er under udgivelse på Gyldendal.

I efteråret 2008 udgav jeg sammen med Morten Ebbe Juul Nielsen antologien Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur på Gyldendal. I sommeren 2006 udgav jeg bogen Det etiske kunstværk (Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag) om Villy Sørensens poetik og litterære kritik. Her fokuserer jeg på den stadielære, der ligger til grund for især forfatterskabsanalyserne i hovedværket Digtere og dæmoner fra 1959. I foråret 2004 udgav jeg en debatbog om den konservative kulturkritik og kulturkamp, Blivende værdier (Lindhardt og Ringhof). Her er mit anliggende at vise, hvordan konservatismen bryder det kulturradikale hegemoni på adskillige politiske og kulturelle områder.

Jeg har derudover publiceret en lang række artikler i tidsskrifter og antologier samt oversat engelske tekster. I de seneste år har jeg deltaget flittigt i den offentlige debat med indlæg i flere af landets aviser med temaer som nationsbegrebet, multikulturalisme og kulturkamp. Jeg har desuden medvirket i interviews i aviser, radio og tv samt virket som foredragsholder.