Product image

Password

Læseprøve

Password – er Klaus Høecks nye digtsamling.

Password forholder sig til hele tilværelsen, alt mellem himmel og jord – der er digte om at blive ældre, om at færdes alene i skoven og om samfund og politik.

Password ser virkelighedens monstre direkte i øjnene, men glæder sig også over alt, hvad der er at opleve alene og sammen med andre. Der er digte, der protesterer over landbrugets overgreb på omgivelserne, og digte, der hylder kunst og litteratur.

Password handler om døden, som nok en dag finder digteren, eller også finder han den.  

  • Antal sider399
  • Højde231 mm
  • Bredde156 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt731 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKlaus Høeck
  • ISBN9788702311839
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.02.2021
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosKlaus Høeck

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken

5 ud af 6

Digteren Klaus Høeck er efterhånden blevet 82 år, men hans poetiske samuraisværd er stadig knivskarpt. Sviitch. (…) Ligesom hans to seneste bøger, Legacy fra 2015 og My Heart fra 2018, er Password et bevis på et vildt levende forfatterskab og simpelthen en fryd at læse og være i. Man behøver ikke noget kodeord, rummet er åbent. Man kan bare gå ind og læse løs.

Information

Klaus Høecks nye digtsamling er så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov - og frem for alt så fri. (…) Filurkatten Høeck ved, hvad han gør. (…) Denne læser siger tak for digte og glæder sig over, at en bog kan være så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov. Dog frem for alt så fri.

Weekendavisen

Klaus Høeck har angiveligt skrevet sin sidste bog, men den flagrer og flintrer alt for veloplagt til, at pension virker sandsynlig. (…) Jeg spår den purunge digter Klaus Høeck en lang og lys og bindstærk fremtid!

Forfatter

Klaus Høeck

Klaus Høeck, f. 27. november 1938. Debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen YGGDRAGSIL. Siden har Klaus Høeck udgivet flere end 30 digtsamlinger - senest disse:

I oktober 2018 udkom MY HEART - POEMS GALORE. Et værk på 616 sider, hvori Klaus Høeck tager fat på emner som fortid og nutid, jazz og klassisk, roser og torne, sorg og glæde, venner og bekendte, lyrik og politik, ungdom og alderdom. Kort sagt: MY HEART. I februar 2021 var han klar med den store digtsamling PASSWORD, der er nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I januar 2022 blev Klaus Høecks digtsamling fra 1981, SORTE SONETTER, genudgivet. Og i marts 2024 fulgte genudgivelsen af hans digtsamling fra 1977, Ulrike Marie Meinhof.

I 1985 blev Klaus Høeck tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har han gennem årene modtaget mange priser for sine bøger - senest 11. juni 2022, hvor Klaus Høeck som den første fik overrakt den nystiftede lyrikpris Prins Henrik Prisen af H.M. Dronningen.

Foto: KH Foto, 2012