Product image

Over regnbuen

Hent forside

Er det velfærdsforkælet at bryde op fra det kriseramte Danmark for at begynde en hel ny tilværelse i landet med de mange muligheder: Australien, blot fordi de gode tider her er blevet til nær fortid?

Ægteparret Jytte og Lars, hun arbejdsløs og med begyndende psykiske problemer, han i job med usikker fremtid, men i øvrigt veletableret og med to børn, er selv i tvivl, da de af en allerede emigreret ven og tidligere kollega får tilbuddet om nyt job, hus, biler, svømmepøl og sol i Australien. På samme tid en besnærende og utænkelig tanke synes de.

Resultatet af overvejelserne er, at deres 17-årige søn Klaus bliver i Danmark indtil videre, mens Jytte og Lars med det yngste barn vælger at gribe udfordringen og lægge Nærum bag sig. Next stop: Sydney, Australia.

Anders Bodelsen ved nøje, hvad der rører sig i  Danmark og danskerne, og han kan kunsten at afbilde begge dele på én gang kærligt og kritisk. Det er Over regnbuen fra 1982 et bevis på.

  • Antal sider250
  • ForfatterAnders Bodelsen
  • ISBN9788702326154
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.05.2021
  • PressefotosAnders Bodelsen

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Anders Bodelsen

Anders Bodelsen (1937-2021) debuterede som forfatter i 1959 med De lyse nætters tid og skrev siden adskillige andre romaner - herunder Tænk på et tal, Hændeligt uheld, Revision og Rød september - foruden noveller og skuespil. Anders Bodelsens sidste bogudgivelse blev novellesamlingen Varm luft, der udkom i 2009.

Igennem årene modtog han flere priser, herunder De Gyldne Laurbær og Kritikerprisen.

Anders Bodelsen døde 17. oktober 2021. Han blev 84 år.

Fotograf: Isak Hoffmeyer, 2009