Poetisk bog om at vokse op og vokse til. Om venskaber, familier og om stor og høj livsglæde, selvom livet også rummer alvor. I små rimende tekster formår forfatteren Anne Prytz Schaldemose at forene den danske rimende digttradition med et moderne pigeunivers, gennemillustreret i farver af Lea Letén. Fra 5-9 år.
Pressen skriver:
»Det er en nydelig bog, og de enkle vers kan måske inspirere de unge læsere til at lege med sproget.«
- Birte Strandby, Bogvægten
»’Nunu og veninder’ er en poetisk og anderledes billedbog på vers om pigen Nunus hverdag i stort og småt henover et år. […] Fraværet af en typisk fortløbende historie giver fortællingen noget tidløst over sig, og Anne Prytz Schaldemose rammer smukt ned i følelsen af, at tiden står stille, når man er barn.«
- Line Hoffgaard, Litteratursiden