Jorge Luis Borges (1899-1986) var en argentinsk forfatter og essayist, hvis værker hører til i den absolutte top af verdenslitteraturen. Og litteraturen var lige så vigtig for Borges som Borges var for litteraturen. Han er blandt andet kendt for at sige, at den vigtigste begivenhed i hans liv var faderens bibliotek.
Borges er især berømt for sine fantastiske noveller, der bygges op omkring paradokser, hvor tid og identitet er både flydende og flertydige koncepter. Hans skrivestil har inspireret mange store forfattere, såsom Paul Aster, Salman Rushdie og vores egen Per Højholt. Hans legendariske noveller er samlet og udgivet i bogen Fiktioner og andre fiktioner (2012).