Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Nogle ting er så mærkelige, så barske, så sørgelige, så vidunderlige, at der næsten ikke findes ord for det. De ord kan hun godt lide at finde. Ord om lysten til at forsvinde og om at finde sit eget ståsted i en verden, man ikke kan kontrollere. Og ord om at vente, og om at den venten er mindst lige så stærk som det man venter på. Og ord for sorgen og chokket, når det forfærdeligste sker, om at livet ligner sig selv og alligevel er helt anderledes end før. Virkeligheden overgår nemlig fantasien. Det er derfor, hun ikke skriver fantasy. Som barn har hun kigget meget ud af vinduet. Ventet på at hendes far skulle komme hjem. Ventet på at hendes mor skulle komme hjem. Ventet på at det ringede ud i skolen. Ventet på at gråvejret blev til regn. Ventet på at en spændende nabo skulle flytte ind. Hun har kigget på himlen og fortovet og bilerne, der kørte forbi. På vinduerne på den anden side af vejen. Ventet og kigget. Og aldrig forestillet sig en drage, der kom flyvende eller en prins, der kom ridende, eller at himlen brækkede midt over. Hun har bare siddet og mærket, hvordan det hele føltes. Og fundet ord for det. Og med ordene fundet håb.
Rebecca Bach-Lauritsen har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har desuden arbejdet på DR’s børnekanal Ramasjang. Hun debuterede i 2011 med den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Hun er også forfatter til de anmelderroste Sommerdrenge (2013) og Ellens ark (2014), som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. Det meget meget MEGET farlige monster er hendes første billedbog til de små.
