Min ukendte bror

Læseprøve
Lytteprøve

"Min ukendte bror" handler om den kejtede og overbegavede Hans-Peter Frederiksen, der vokser op i et parcelhuskvarter i Skovlunde i 70’erne. I romanens anslag har han fået en psykose, og da han bliver han sat over for psykiateren Anna Gabrielsen, bliver hans erindringer om køn, kærlighed og ubestemt udlængsel hvirvlet rundt i et mangfoldigt billede af Danmark fra 1970’erne til i dag. Samtidig forsøger hans terapeut at afdække de smertelige begivenheder, der endte i et psykotisk sammenbrud. Hans-Peters liv skildres i en række farverige episoder, som tilsammen udgør den store fortælling om, hvad et menneske er, og hvordan et liv hænger sammen.

Hans-Peter føler sig fremmed i det konforme middelklassemiljø, og i sin udlængsel møder han piloten Morian fra Skovlunde Flyveplads og børnebibliotekaren Anders, der på hver sin måde viser ham en større verden. Også med sin interesse for astronomi og sin forslugne tilegnelse af fremmedsprog rækker Hans-Peter ud efter andre universer. Undervejs hører vi om hans ofte pinagtige erfaringer med det modsatte køn, lige fra skoleforelskelsen i Katarina til ægteskabet med Gitte Stavnsholt. Hos Gitte finder Hans-Peter en længe savnet tryghed, og han bliver ansat i familiefirmaet Stavnsholt Navigation. Men udlængslen melder sig igen ved et tilfældigt møde med en gammel flamme, et møde der ender fatalt.

"Min ukendte bror" er en medrivende coming of age-historie og et portræt af en elskelig særling. Samtidig er det historien om det danske velfærdssamfunds udvikling gennem de seneste 40-50 år, og romanen tager nogle veloplagte encyklopædiske afstikkere, hvor der fortælles om rumforskning, sprog, seksualitet og menneskets evolution.

  • Antal sider320
  • Højde216 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt447 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702184341
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.09.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Lyngsø

Niels Lyngsø, født 1968, debuterede med digtsamlingen MASKE & MASKINE i 1992, siden har han udgivet en række digtsamlinger bl.a. STOF fra 1996 og FORCE MAJEURE fra 1999.

I 2015 udgav Niels Lyngsø den anmelderroste roman MIN UKENDTE BROR, og få år forinden udkom FREMMED UNDER SAMME HUD, en samling lyriske prosastykker, som bærer genreangivelsen ”versioner”. Desuden skrev Niels lyngsø børnebogen KAMPEN OM SYRAKUS sammen med Karen Fastrup i 2002.

I september 2016 er han aktuel med romanen HIMLEN UNDER JORDEN, der er en selvstændig fortsættelse af MIN UKENDTE BROR.

Niels Lyngsø er meget optaget af den franske filosof Michel Serres, som han også skrev guldmedaljeafhandling om i forbindelse med sit studie på Litteraturvidenskab. Sideløbende med sit forfatterskab har Niels Lyngsø også fungeret som lyrikanmelder på Politiken, og som redaktør på tidsskriftet Den Blå Port.

Bøger i samme genre